De første otte hold, der skal konkurrere ved Kiev Majoren er fundet, og de har ikke budt på de store overraskelser. De første otte hold bliver inviteret af Valve til Majoren, hvor de sidste otte hold skal findes igennem en række kvalifikationer, som så munder ud i en plads til turneringen.
The Kiev Major kører fra den 27-30 april og har en samlet præmiepulje på 21.100.000 kroner, hvor knap 7.000.000 af dem går til vinderen. Eventet foregår i National Palace of Arts i Kiev Ukraine, og er det første Valve sponsorede event i CIS regionen. De inviterede hold er:
Wings Gaming | OG | AdFinem | Evil Geniuses |
Team Liquid | Newbee | Digital Chaos | Team VG.j |
Blandt disse hold har vi tre danske repræsentanter, som efterhånden er ganske velkendte og berygtede blandt deres modstandere. Det er ingen andre end Andreas " Cr1t-" Nielsen fra Evil Geniuses, hans tidligere holdkammerat Johan "n0tail" Sundstein fra OG og Rasmus "MiSeRy" Filipsen fra Digital Chaos.
https://t.co/4QLNjMD1gn Made it to another major! 😊😋
— Johan Sundstein (@OG_BDN0tail) 3. marts 2017
Det eneste overraskende hold blandt de inviterede er Team VG.j, som er et hold, der spiller under Vici Gaming organisationen. De skal dog ikke ikke forveksles med holdet Vici Gaming.
Team VG.j er et nyt hold, der blev stiftet kort efter The International 2016 af Vici Gaming organisationen og den amerikanske basketball spiller Jeremy Lin, der er stor fan af Dota.
Selvom VG.j er et nyt hold, består det af spillere, der tidligere har spillet for hold som Vici Gaming, LGD Gaming og Ehome. De snuppede 2. pladsen til StarLadder Season 3, hvor de vandt over et hold som OG.
I just skipped dinner to make my dota appointment #illeatMMRfordinner #priorities
— Jeremy Lin (@JLin7) 5. december 2016
Flere spillere har stillet spørgsmåltegn ved, at holdet Natus Vincere ikke var blevet inviteret, men Valve er som altid tavse om deres beslutninger. Og Natus Vincere fans må håbe, at de klarer sig igennem kvalifikationskampene. Det gør vi i hvert fald, da vi gerne vil se danske Malthe "Biver" Winther i aktion.
Her kommer Na'Vi til at skulle kæmpe mod hold som Team Secret, danske Cloud9, og Ninjas in Pyjamas med Troels "syndereN" Nielsen ved roret, da kun ét europæisk hold kan kvalificere sig til Kiev Majoren.
Kiev Majoren er, ligesom alle andre Majors, en god mulighed for hold at bevise sit værd, som Ad Finem gjorde, da de gik fra at være et lille og næsten ukendt hold til at være blandt toppen, da de kom på 2.pladsen til The Boston Major i december.
At få en god placering i en af de tre årlige Majors giver også holdene en god chance for at blive inviteret til det årlige verdensmesterskab, The International, samt andre Majors og store turneringer.
Til The Boston Major var danskere fra EG, OG og Digital Chaos alle med i semifinalerne, hvor OG endte med at tage 1.pladsen for tredje gang.
Tror du, at tager n0tail kan gøre det for fjerde gang?