IEM Rio Majorens første semifinale igangsættes nu. Her skal Outsiders og MOUZ dyste, hvorefter Heroic tager kampen op mod FURIA.

Outsiders er de større favoritter til at vinde det første opgør, da deres slow-paced spil har været svært for de andre tophold at overkomme. MOUZ har dog virkelig imponeret under Majoren med deres individuelle performance, og det bør derfor heller ikke komme som en overraskelse, hvis de løber med sejren.

Det andet opgør er lige så tæt, da det er Heroic mod FURIA. Her er FURIA de større favoritter, men hvis man har læst vores artikel fra tidligere i dag, så ved man også at Heroic har en god chance for at slå hjemmeholdet.

Programmet for i dag er således:

  • 18:00 - Outsiders vs. MOUZ
  • 21:30 - Heroic vs. FURIA

Begge kampe streames på ESLs Twitch, som du finder ved at klikke her.

Majoren færdigspilles den 13. november, og den samlede præmiepulje til Majoren er på hele 9,5 millioner kroner, hvor vinderholdet sikrer sig 3,8 millioner kroner.