I anledning af at de store League of Legends ligaer snart starter op, har ESPN Esports været ude og lave nogle spændende observationer på de to vestlige ligaer - LCS og LEC. Især den amerikanske liga har været i fokus, eftersom de 10 hold i løbet af vinterpausen har lavet store ændringer, samt investeret stort i imports og veteraner. 

LCS-holdene har længe været kendt for at hente deres talent for andre regioner - nogle med større succes end andre. I år er naturligvis ingen undtagelse, da flere talenter, fra især europa, er blevet hentet til USA for at spille. Faktisk er der nu så mange imports i LCS, at de til sammen udgør 50% af ligaens spillere. 

I følge ESPN Esports ser import tallene i henholdsvis LCS og LEC således ud: 


LCS: 50% (25 ud af 50 spillere)

Europæiske imports: 26% (13 spillere)

Koreanske imports: 16% (8 spillere)

Australske imports: 4% (2 spillere)

Tyrkiske imports: 4% (2 spillere)

LEC: 10% (5 ud af 50 spillere)

Koreanske imports: 8% (4 spillere)

Australske imports: 2% (1 spiller)


Som det kan ses på tallene er der en massiv forskel i mængden af importerede spillere. Der er ingen tvivl om at LCS har langt flere penge mellem hænderne, og har dermed også råd til at hente de store spillere til deres hold. 

Europa er derimod kendt for langt mindre budgetter, men større evne til at udvikle talenter, og få så meget ud af spillerne som muligt. 

Kigger man på antallet af nye spillere i de to ligaer, er LEC også langt foran i 2020 sæsonen. Hold som Misfits, Vitality og MAD Lions, har alle givet flere nye europæiske talenter chancen for at spille med i LEC. 

I følge ESPN Esports ser tallene for "rookies" i 2020 ud som følgende: 


Rookies i LCS 2020: 1 spiller 

Rookies i LEC 2020: 10 spillere


Længe har LCS-holdene fået enorm kritik for ikke at udnytte det lokale talent. Der er længere og længere i mellem de store amerikanske stjerner, eftersom solo queue talenter sjældent bliver taget i betragtning. Med det sagt har LCS en Academy liga, hvor unge talenter trods alt får chancen, men det er sjældent at de senere træder ind på LCS-scenen og bliver verdensstjerner. Selv i Academy ligaen har vi også set en stigning i imports over de seneste år. 

Ser vi på ligaerne med danske briller er der også sket en interessant udvikling. Man skulle tro at de fleste danskere ville være til at finde i europa, men sådan er det på ingen måder. 

Fordelingen af danskere i LEC og LCS ser således ud: 


Danskere i LCS: 8 spillere

Danskere i LEC: 2 spillere 


I den seneste off-season er der blevet hentet to nye danskere til LCS, i form af Kobbe (TSM) og Broxah (Team Liquid). 

Mangler du et overblik over de to ligaer, så har GamingDK naturligvis din ryg. Få et overblik over LEC og LCS fra 2020 på følgende links: 

LEC 2020: Overblik

LCS 2020: Overblik