I fredags fandt vi den første finalist til Mid-Season Invitational, da SK Telecom T1  overbevisende besejrede Flash Wolves, hvilket ikke var den store overraskelse, da Lee "Faker" Sang-hyeok og SKT på forhånd var store favoritter. 

I går aftes var det så Jesper " Zven" Svenningsen og G2 Esports' tur til at kæmpe om en finaleplads, da de tørnede sammen med det kinesiske mesterhold: Team WE. Denne kamp var på forhånd anset som værende et mere ligeværdigt matchup, da begge hold har haft spillere, som har vist et højt niveau igennem turneringen - hos G2 har Zven været en vigtig faktor, og hos Team WE har midlaneren Su "Xiye" Han-Wei været solid.

Tidspunkt Hold 1 Hold 2
Søn. 20:00 - BO5 SK Telecom T1 G2 Esports

Set over de forskellige games i gårsdagens semifinale var det tydeligt, at dette matchup var langt mere ligeværdigt, men i sidste ende kunne Zven og G2 sikre sig en 3-1 sejr over Team WE. Dette betyder også, at vi nu får dansk deltagelse i finalen, da Zven var vores eneste håb, efter at Søren " Bjergsen" Bjerg, Dennis "Svenskeren" Johnsen og Team SoloMid blev sendt ud af turneringen.

På trods af, at Zven har været stærkt spillende til dette års MSI, så var det en anden G2-spiller, som stjal showet i det første af de fire games: Luka " PerkZ" Perkovic. Midlaneren havde et fænomenalt game på Viktor, og fik en 12-2-9 score efter have lanet imod Xiye's pocketpick: Lucian. Zven havde fået en lidt anden rolle i første game, og måtte tage til takke med, at være en "sekundær support" på hans Ashe, hvor han fik en 1-1-14 score.

Det var meget frem og tilbage i det første game, og G2 var rent faktisk bagud i gold i store dele af gamet. Europæerne kunne dog sikre sig 1-0 føringen til sidste, efter at de havde sikret sig Elder Dragon og vandt den efterfølgende fight i midlanen.

Game to var en lidt anden affære, da G2 fastholdte føringen i størstedelen af opgøret, hvilket hjalp dem til langsomt at lukke kampen. PerkZ og Zven var på ny, blandt de primære carries for G2 på henholdsvis Syndra (8-1-3) og Varus (6-1-10). Man kan dog ikke se bort fra deres koreanske jungler Kim " Trick" Kang Yoon, som har været meget svingende i turneringen, men virkelig viste sit værd i semifinalen, og kunne på hans Olaf hjælpe holdet til sejr, med en 3-2-10 score.

Team WE var nu nede med 2-0, så de kinesiske mestre måtte have indset at der skulle andre boller på suppen, hvis de ikke skulle tabe 3-0. Det første de gjorde var at skifte support, hvor de erstattede Nam " Ben" Dong-hyun med Yoon "Zero" Kyung-sub, og dette skulle vise sig at være en god beslutning. Zero og Team WE's ADC Jin "Mystic" Sung-jun havde en stærk præstation i botlanen, hvor de spillede Kog'Maw / Nami imod Caitlyn / Thresh. På trods af den stærkt spillende botlane, så var hovedpersonen for Team WE deres jungler Xiang "Condi" Ren-Jie og hans Lee Sin. Jungleren var stortset overalt på mappet, og var den primære playmaker for kineserne og havde også til sidst en 84.2% kill participation - hans præstationer bød bl.a. også et vigtigt baronsteal.

I det sidste af de fire games var det så G2, som havde ændret mentaliteten ovenpå nederlaget i Game tre. Mestrene fra EU LCS kunne tidligt i gamet tage en solid føring, efter at holdet noget overraskende vandt en 4v5 i botlanen. Efter denne fight, så stod der G2 Esports på størstedelen af kampen, og danske Zven fik igen lov til at vise sit høje niveau på Varus med en 8-2-4 score. Dog var den helt store helt for G2 deres jungler Trick, som var på Kha'Zix efter at have spillet Olaf i deres forrige sejre. Jungleren havde været en del af 16 ud af 17 kills, så det er ikke helt ufortjent at Trick i sidste ende blev tildelt Player of the Series, især med tanke på, hvor svingende han var før semifinalen. 

Efter at have sikret sig en finaleplads, skal danske Zven og G2 op imod de koreanske storfavoritter fra SKT. Holdet fra EU LCS spillede godt i gårsdagens semifinale, men de skal nok et gear højere op, hvis de skal levnes mange chancer i en BO5 imod Faker og co. Finalen med G2 og SKT bliver spillet i aften kl. 20:00, og du kan se kampen i streamen herunder. Hvis du tror, at Zven og G2 kan overraske alt og alle med en finalesejr, så husk at du som altid kan oddse på MSI via Danske Spil  eOddset.