I går præsenterede vi en optakt til gårsdagens semifinale mellem SK Telecom T1 og Flash Wolves. I dag er det så blevet Jesper "Zven" Svenningsen og G2 Esports tur til, at træde ind på den store scene, når de tørner sammen med Team WE.

Den danske stjerne ADC er Danmarks sidste håb for en førsteplads til MSI, efter at vi var nødt til at sige farvel til Søren "Bjergsen" Bjerg og Dennis "Svenskeren" Johnsen efter de ikke kom videre fra gruppespillet.

Tidspunkt Hold 1 Hold 2
Semifinale 1: Fre. 20:00 SK Telecom T1 Flash Wolves
Semifinale 2: Lør.  20:00 Team WE G2 Esports

Dagens semifinale er lidt mere ligeværdig end gårsdagens, hvor SKT på forhånd stod som de klare favoritter. På trods af et mere ligeværdig styrkeforhold i dagens kamp, så må de kinesiske mestre fra Team WE anses som favoritter, de har ikke været lige så dominerende som SKT, men har stadig vist gode og stabile præstationer.

G2 har derimod været svingende til årets Mid-Season Invitational, men fik alligevel skrabet sig op på en tredjeplads, men det var dog med hjælp fra eksterne resultater.

En ting, som er sikkert er at, hvis G2 skal have succes i semifinalen mod Team WE, så skal Zven og Alfonso "mithy" Aguirre Rodriguez i deres botlane vise, at de er klar til spille op med de bedste. Heldigt, for G2 så er det nemlig botlanen, som har været deres største faktor i deres sejre. Den danske stjernespiller havde bl.a. højeste damage per minute i løbet af gruppespillet.

Foto:  Reddit

Det er ikke bare Zven, som har været stærkt spillende, men hans support i botlanen har også vist, at han har et højt niveau. Supporten mithy har f.eks. den højeste wards per minute i gruppespillet, så det tydeligt at G2 botlane's stats tæller for en velspillende botlane.

Foto:  Reddit

Men det er ikke nogen letvægter, som danskeren og G2 skal op imod. Team WE har vist at de har et højt niveau, og har også taget point fra Lee “Faker” Sang-hyeok og SKT, hvilket ikke er noget man gør uden et vis niveau. To spillere som G2 skal holde øje med fra Team WE, er deres ADC Jin "Mystic" Sung-jun og deres midlaner Su "Xiye" Han-Wei. Begge spillere har været velspillende, og vigtige for Team WE's succes til MSI, hvilket også kan ses på deres stats, hvor begge ligger i Top 5 for bedste KDA.

Foto:  Reddit

Specielt midlaneren Xiye trak mange overskrifter i deres kamp mod SKT, hvor han overraskede mange - hvis ikke alle - med hans Lucian midlane. Midlaneren valgte ikke bare Lucian, men valgte Lucian imod verdens nok bedste spiller i Faker. Og ikke nok med, at han valgte Lucian imod Faker, så solokillede han også Faker... under turret! I videoen herunder kan du se Xiye's nærmeste perfekt dive på verdens bedste spiller.

Husk, at du som altid kan oddse på resultaterne til MSI via Danske Spil eOddset her. Kampen mellem G2 og Team WE bliver spillet i aften kl. 20, så husk at se med i streamen herunder.