Vi er nu et godt stykke ind i dette års Mid-Season Invitional, hvilket betyder at vi nu er nået til semifinalerne, hvor fire hold skal dyste om at kunne løfte det eftertragtede trofæ.
Set med danske øjne, så måtte vi desværre sige farvel til Søren "Bjergsen" Bjerg, Dennis "Svenskeren" Johnsen og Team SoloMid, som efter et svagt MSI måtte se sig slået ud af Flash Wolves i den afgørende tiebreaker. Men der er stadig håb for dansk succes til MSI, da Jesper "Zven" Svenningsen og G2 Esports fik sikret sig en tredjeplads i gruppespillet, og skal dermed i aktion i morgen, når de tørner sammen med de kinesiske mestre fra Team WE.
Tidspunkt | Hold 1 | Hold 2 |
Semifinale 1: Fre. 20:00 | SK Telecom T1 | Flash Wolves |
Semifinale 2: Lør. 20:00 | Team WE | G2 Esports |
Men aftens kamp er mellem de store favoritter fra SK Telecom T1, og TSM's overmænd fra Flash Wolves. Lee “Faker” Sang-hyeok og SKT har ikke overraskende været virkelig dominerende til dette års MSI, og har vedligeholdt deres form fra LCK. De koreanske mestre har dog vist at de godt kan besejres, da de i gruppespillet måtte lide nederlag til Team WE, samt dagens modstander i form af Flash Wolves.
SKT's træner og Faker var også ude og rose Flash Wolves som hold helt tilbage før MSI startede, hvilket også viser at SKT har respekt for deres modstandere. Der er specielt to spillere fra Flash Wolves, som man skal holde øje med, og det er deres jungler Hung "Karsa" Hau-Hsuan og midlaner Huang "Maple" Yi-Tang, som gang på gang har vist deres niveau til dette års MSI i Brasilien.
Men der er dog en tredje spiller fra Flash Wolves, som man bør holde øje med, og det er deres support Hu "SwordArt" Shuo-Jie - han er ikke ligeså prangende som hans to holdkammerater, men han har været vital for deres succes. SwordArt havde bl.a. tredje højeste kill participation gruppespillet, hvor han var lige efter Bjergsen og Vincent "Biofrost" Wang fra TSM.
Foto: Reddit
På trods af nogle imponerende præstationer fra Maple og Karsa, samt overraskende stats fra SwordArt, så må Flash Wolves stadig anses som massive underdogs i dagens opgør. Holdet har selvfølgelig slået SKT en gang til dette MSI og alt kan selvfølgelig ske, men SKT har været så uhyggeligt dominerende i turneringen, og nu skal de op i en BO5 om finalepladsen.
En ting, der formentlig bliver afgørende for kampens resultat er, hvilket hold der kan få lov til at kontrollere midlanen samt junglen, da nogle af holdets stærkeste spillere er på netop de positioner. SKT har uden tvivl stærke spillere på alle positioner, men Faker og Han "Peanut" Wang-ho har vist højt niveau gang på gang, specielt Peanut har været formidabel i turneringen, og vi har flere gange set ham dominere modstanderens jungler, bl.a. danske Svenskeren.
Ikke nok med, at SKT individult har fænomenale spillere, så scorede de også som hold højest på alle parameter igennem gruppespillet - koreanerne havde bl.a. det højeste gennemsnit i turrets og dragons taget. Så det er ikke nogen let opgave, som Flash Wolves skal ud på, men de må se om de kan gøre det umulige igen - og slå SKT.
Foto: Reddit
Kampen mellem SKT og Flash Wolves starter i aften kl. 20:00, så vi må vente med at se danske Zven i aktion til i morgen, men mon ikke at denne kamp vil byde på masser action over de potentielle fem kampe. Kan fastholde niveauet og forsvare favoritværdigheden, eller kan Flash Wolves levere det umulige igen, så husk, at du som altid kan oddse på MSI-resultaterne via Danske Spil eOddset.
Semifinalen mellem SKT og Flash Wolves bliver vist på følgende stream.