Danske Lucas " Santorin" Tao Kilmer Larsen og hans amerikanske hold Gold Coin United (GCU) skal her i nat klokken 01.00 op imod Team EnVyUs. Årsagen er, at der skal spilles kvalifikation til den bedste amerikanske League of Legends liga, NA LCS, og du kan bette på kampen her

Santorin og Gold Coin United tog finalesejren til playoffs i NA Challenger og skal derfor op i mod det hold, der endte på 10. pladsen i NA LCS, altså EnVyUs.

Læs også: Santorin: "Jeg vil tilbage i LCS og kommer til at gøre alt for at være klar."

Selvom det indtil videre er gået godt for Gold Coin United er kampen mod EnVyUs kun det første skridt i kvalifikationen. Hvis GCU vinder skal de spille mod vinderen af en anden kvalifikationskamp, der spilles senere i nat efter den første kamp. 

Her er det andenpladsen fra NA Challenger Series, Team eUnited, der skal spille i mod NA LCS 9. plads, Team Liquid. Du kan se en fuld plan over kvalifikationen her:


Santorin og GCU har tidligere vist gode takter og tog  overbevisende finalesejeren over eUnited, men står uden tvivl over for deres største udfordring med EnVyUs. Du kan se kampen på streamen her:

Se livevideo fra NALCS1 på www.twitch.tv

GCU består af:

  •  Colin "Solo" Earnest: Top
  •  Lucas "Santorin" Tao Kilmer Larsen: Jungle
  •  Kim "FeniX" Jae-hun: Mid
  •  Samuel "Rikara" Oh: AD Carry
  •  Hong "MadLife" Min-gi: Support