I går udgav vi, her på Gaming.dk, en artikel omkring Lucas "Santorin" Tao Kilmer Larsen og hans opkommende kamp mod Tempo Storm i 2017 NA Challenger Series. Kampen er super vigtig for Santorin og resten af Gold Coin United, da den endegyldigt giver svar på, om får muligheden for at spille i NA LCS til næste split. 

Vi har nu fået fat på Santorin, og vi spurgte blandt andet ind til, hvordan han ser holdets chancer, og hvordan det er at spille på hold med en legende som Hong "MadLife" Min-gi.

Santorin føler sig selvsikker før kampen mod Tempo Storm og føler, at Gold Coin United er det bedste hold i NA CS. Derudover føler han ikke, at bundholdene fra NA LCS er nogen større trussel på holdets mulighed for at nå LCS. Og til sidst er Santorin glad for at få muligheden for at spille med en legende som MadLife, men nævner dog ikke noget om MadLife's mechanics på Thresh.

Santorin virker selvsikker inden kampstart, og er sikker på at de kan slå hvem som helst. Hvis du også er sikker på en dansk sejr til Santorin, så kan du oddse på en sejr til Gold Coin United, hos Danske Spil eOddset, her

Hvordan er din mavefornemmelse inden kampen?

Jeg er meget spændt på kampen i morgen. Kampen betyder alt for os, da taberen er ude af muligheden for at komme ind i LCS, så vi træner så meget som muligt for at være klar. Jeg er ret selvsikker på, at vi kommer til at vinde i morgen, da jeg føler, at vi er det bedste challenger hold i Amerika, og vores tiebreaker mod Tempostorm var meget ensidig.

Der er nok en del fans herhjemme, som gerne vil vide, hvordan det er at spille med MadLife, som må anses for at være lidt af en legende?

Jeg er meget glad for at spille med Madlife. Han er en god person og er hyggelig at være omkring og ingame er han en meget talentfuld spiller, som har en hel masse viden, som han kan bruge til at hjælpe os i spillet og lave gode calls.

Hvordan har du det med jeres mulige modstandere fra NA LCS, som lige pt. ser det ud til at være Team Liquid eller Team EnVyUs? Hvordan føler du, at holdet står i forhold til hold fra LCS?

Jeg føler, at vi lige pt kan slå begge hold. Vi spiller meget bedre sammen, og vores #2 plads i NA CS er misvisende, da jeg føler, at vi er blevet meget stærkere igennem de sidste 2 ugers tid. Jeg vil tilbage i LCS og kommer til at gøre alt, hvad jeg kan for at være klar.

Du kan følge Santorin's kamp for at komme tilbage i LCS på streamen, som bliver gjort tilgængelig her, og spilles klokken 02:00 i nat.