Den 28. marts kan man få lov til at bytte sit vante Bastion pick ud med Orisa i competitive, men man skal nok ikke forvente, at Orisa kommer til at dominere den professionelle scene, som Ana gjorde da hun først blev introduceret.

Vi har haft fat i Andreas "Lind" Lindblad fraSingularity Ninjas og Simon "Hastrup" Jensen fra Copenhagen Flames for at høre, hvad deres erfaring og forventinger er til Orisa. Og om Orisa kommer til at ændre metaen, eller nærmere bliver et niche pick. Lind fortæller:

"Vi føler at Orisa sagtens kan være meget effektiv på nogle maps, men med vores erfaring (som er meget lille) så virker hun lige nu som et niche pick.

Blizzards ide med Orisa var som sagt at lave endnu en Anchor tank(main tank) som Reinhardt. Dette er ikke tilfældet med Orisa, men man skal aldrig dømme en hero for hurtigt. Alle var også sikre på at Ana var dårlig i starten, men hun var i virkeligheden alt for stærk, og har fået gentagende nerfs siden release.

Til sidst vil jeg gerne sige held og lykke til jer der skal spille competitive på den dag Orisa bliver unlocked, det bliver nok en frustrerende dag for os alle :)"

Den nyeste tilføjelse til Copenhagen Flames, Hastrup:

"Som Orisa ser ud lige pt., så tror jeg ikke, vi får hende at se i professionelt play. Da metaen er domineret af DPS orienteret team-comps. Med den testing vi har lavet i Flames, så fungere Orisa rigtig dårligt, da DPS som Genji/Tracer/Pharah bare ignorere hendes barrier. Samtidig har hendes primary fire meget svært ved at ramme disse mobile heroes, da det er en projektil.

Jeg tror ikke Orisa alene kommer til ændre metaen ligesom Ana gjorde, men jeg tror der en plads til hende i specifike situationer i fremtiden. Siden jeg selv, og mange andre, forudser at der kommer en tank-meta igen med de nye Lucio ændringer. Hvis denne såkaldte tank-meta forekommer, kunne jeg godt forestille mig, at vi kommer til at se Orisa. Dette er grundet at Orisa's primary fire er meget stærkt mod andre tanks, og hendes barrier er også en stor ressourcer i en tank meta. Da teamfights hælder mere mod shieldfights som: to Reinhardts foran hinanden indtil en taber skjoldet, og der kan Orisa's skjold fungere som 900 ekstra liv til sin Reinhardt."

Orisa er faktisk allerede blevet spillet i et par professionel kampe. I Overwatch Carbon Series kom Immortals to maps foran compLexity Gaming, og tænkte det kunne være sjovt at lege lidt med Orisa. Det så ganske fornuftigt ud på Nepal, hvor compLexity nok var titlet en smule over at se Orisa blive picked mod dem. Men da ultimaten var klar, så blev det ret tydeligt, at Orisa ikke var et fornuftig pick til kampen, og George " Hyped" Maganzini hoppede over på D.Va og lukkede kampen meget hurtigt derefter. 

 

Senere i turneringen så hev Hyped igen Orisa frem, og denne gang med langt større succes. Det var i finalen mellem Immortals og LG Evil, som Immortals vandt 3:1. Denne gang fik vi lov at se ultimaten, og måske kan Orisa blive brugt som niche picks på maps.