Det er det mest populære spil lige nu - hvis ikke man spiller det, så taler man om det. I dag markerer Apex Legends' tiende dag på markedet, og fans undrer sig allerede over: "hvor er spillet mon på vej hen?". 

Til det kan vi sige følgende:

► Der kommer et battlepass (ikke overraskende)
► Nye Legends
► Nyt loot
► Nye våben

Respawn Entertainment nævnte allerede disse ting under en livestream da spillet blev lanceret: 

Som man også kan se nederst på billedet, vil den første officielle sæson begynde i marts. Frem mod sæsonstart, kommer Respawn altså til at arbejde på at få spillet til at køre flydende - og få elimineret så mange fejl/bugs/uønsket gameplay som muligt. 

På det punkt er de allerede langt foran andre battle royale spil da de blev udgivet. Dette må også siges at være en del af deres succes. De har nemlig sat rekorder fra start: først var det 10 millioner spillere på 72 timer - vi er nu på over 25 millioner - og for nylig slog de Twitch-rekorden for mest visningstid på en dag og på en uge:

Rekorden for én dag - der blev set 8.28 millioner timers Apex Legends i tirsdags den 12. februar, da spillets første turnering blev afholdt. Før det, hed rekorden 6.6 millioner timer, sat af Fortnite den 20. juli sidste år, hvor der blev streamet Summer Skirmish.

Rekorden for én uge - fra den 5. februar til den 11., blev der set 31.73 millioner timers Apex Legends relateret indhold på Twitch. Før det, sad Dota 2 med rekorden da verdensmesterskabet, The International 2018, blev spillet i august sidste år. 

Tal af The Esports Observer

Tal fra The Esports Observer

Turneringen havde også navne som Shroud, Ninja, DrDisrespect, Forsen og Summit1G med, så der var lagt op til nogle høje seertal. Shroud alene peakede på omkring 200.000 seere.