I går blev første runde - af to - ved Twitch Rivals Apex Legends Challenge spillet. 48 streamers fra to regioner, var klar til at vise hvad de duede til efter en uges intens træning. 

Fire timer var sat af til hver region, hvor 24 spillere - eller otte hold - stillede klar til start. 50.000$ var sat af til hver region, med 8.000$ som førstepræmie. Reglerne var simple:

◾ Wins = 5 point
◾ Kill = 1 point
◾ Spillerne måtte under ingen omstændigheder forlade en runde, for at starte en ny
◾ Selvmord eller direkte forsøg på at dø, var heller ikke tilladt
◾ Løber tiden ud mens man er i en runde, går de i overtid, og runden tæller stadig med i det samlede resultat

Europe

De startede i Europa, hvor vi havde navne som Forsen, Sacriel, Break og Cyanideplaysgames med i kampen. Og niveauet blev også sat højt fra starten, da russiske den russiske trio POG TEAM åbnede op med et 29 kill win. De kunne dog ikke holde fast i toppen, så med tiden blev de overhalet af franske Team MANE og Forsens hold Team Nordics. Idet at førstnævnte indsamlede flest point over de fire timer, blev det også dem der løb med førstepræmien på 8.000$ samt bonussen på 7.500$ for flest kills. 

North America

Mens der var et hul på 37 point fra første- til andenpladsen i EU, blev det til en meget tættere affære i NA. Før kampstart var der heller ingen tvivl om, hvem der var fanfavoritter. The Broys - Shroud, Skadoodle og Just9n - fik omkring 40% af stemmerne, men formåede altså kun at lande på en tredjeplads.
I mellemtiden var der tæt kamp mellem Kings Canyon - King Richard, Ninja og Dizzy - og Reids Money Team - chocotaco, vsnz og huskerrs. Regionen blev afgjort under den sidste runde, hvor de to hold endte med at være adskilt af ét point, af ét kill.
Kings Canyons sejr kan i store træk tilskrives Dizzy. Han blev den første professionelle Apex Legends spiller, da han skrev kontrakt med NRG Esports i mandags. Siden spillets udgivelse har han ramt LVL 100, fået 4300+ kills og nu vundet første runde af Twitch' Apex Legends Challenge. Han sluttede også de fire timer af med over 170 kills, hvilket svarer til omkring 50% af holdets kills - kort sagt er han en vanvittig dygtig Apex spiller. 

Selvom Kings Canyon sluttede med flest point, var det Reids Money Team, der havde flest kills. Dermed sluttede de aftnen med en samlet gevinst på 14.500$ (7.000+7.500) mens Ninja og kompagni måtte "nøjes" med 8.000$. 

Anden runde af denne challenge bliver spillet den 19. februar - tirsdag i næste uge - hvor der igen er fire timer og 50.000$ på bordet i begge regioner.