PUBG Corporation (PUBG Corp.) og Starladder udvider deres samarbejde og lancerer en professionel europæisk liga. Dette kommer efter at PUBG Corp. for godt tre måneder siden, annoncerede deres fremtidige planer for spillets esport-scene. Planen løber over fem år, hvor PUBG Corp. håber på at kunne skabe en bæredygtig struktur til deres fremtidige rejse i esport. Dengang var Starladder også en favorit til at varetage den daglige drift af en potentiel europæisk liga.

Med start i januar næste år, vil ligaen være en del af et globalt competitive system. De bedste hold fra PUBG Europe League (PEL) får mulighed for at kvalificere sig til internationale events ved afslutningen af hver sæson. Ligaen kommer formentlig til at bestå af tre faser.
Gennem sæsonen vil ligaen være hjemsted for 16 europæiske hold, som kommer til at spille alle kampe fra et Battle Royale Lan-studio, specielt designet til turneringen. PUBG Corp. vil hjælpe holdene med rejseudgifter, logi og økonomisk støtte gennem aftalte omsætningsandele fra ligaens egen omsætning. Der vil blive frigivet mere information om dette tema på et senere tidspunkt.
Kvalifikationsrunderne til ligaen begynder her i oktober, og løber indtil midt December. De indledende runder kulminerer i et stort LAN-event, hvor 32 hold skal blive til 16.

Alex Nam, chef i Europa/Mellemøsten/Asien afdelingen og vicedirektør ved PUBG Corp. fortæller:

“Taking the next step in our five-year plan, the PUBG Europe League brings more consistency with regular matches from professional teams, bringing an increase in competitive matches for the fans and players of PUBG to get excited for and watch.

Udover at ligaen bringer flere kampe og et endnu mere professionelt miljø til spillet, håber han på at ligaen vil hjælpe holdene med yderligere at udvikle deres færdigheder og strategi gennem flere sæsoner. Han roser desuden Starladder for deres evner som samarbejdspartner og den kvalitet de har leveret i deres egen turnering. 

Som respons var Roman Romatsov, grundlægger og direktør ved Starladder, ude og sige:

"..., StarLadder is proud to be an integral part of the PUBG development as a full-fledged sport with a real professional League. Broadcasting PUBG is a challenge, but we are ready for it. We are constantly striving to improve the viewer experience. We promise, you will be awed by our live production yet again.”

Alt tyder altså på, at kvaliteten ved de europæiske turneringer kun vil gå op. 

Toppen af ligaens pyramide vil være PEL hvor de absolut bedste hold vil konkurrere. Rejsen vil starte på et promotion/relegation princip, da dette forhåbentlig vil skabe stabilitet og et fair miljø for alle parter på lang sigt. Med det sagt ønsker PUBG Corp. altså ikke at bruge franchise-modellen som man f.eks. ser i professionel League of Legends. Deltagerne i PEL vil blive belønnet for deres hårde arbejde og dedikation, ikke for deres organisations pengepung og popularitet. 

Open League, der bliver for nyere og mindre erfarne hold, vil blive delt ind i tre regioner: Vesteuropa, Østeuropa og Mellemøsten/Afrika

Contenders League, for hold på et højere niveau, vil forene hele Europa. Alle hold får chancen for at komme ind i de højeste divisioner, såfremt de vinder de specielle promotion turneringer i slutningen af hver fase.

Tilmelding

Har du lyst til at blive en del af ligaen og deltage i kvalifikationsrunderne? Så saml dit hold og registrer jer her:

● Østeuropa
● Vesteuropa
Mellemøsten/Afrika

Følg med i alle relevante nyheder her, pubgesports.eu.

For info omkring og samarbejde på de europæiske og regionale niveauer, såvel som sponsorering og medierettigheder, kontakt [email protected].


111
Call
365 kr.
27
Forza
395 kr.
212
PUBG
110 kr.
93
F1
252 kr.
27
Dakar
268 kr.