Her til aften blev de første tre runder ved DPL #2 afviklet. I dag er den første af fire aftner hvor de 16 hold, der kvalificerede sig til finalen, kommer til at kæmpe om førstepladsen. Turneringen spilles udelukkende på Erangel i FPP Squad mode, med hele 15.000 kr. på højkant. 

På trods af lidt tekniske problemer, var første dag en stor succes med en masse glade og interaktive seere inde hos Jafet - han streamer og kommenterer alle turneringskampe her -, samt nogle super spændende runder. 

Ved finalens første runde er det et af de stærkere hold, Northern4, der bliver slået ud først. Alle de udnyttede droppoints var overvejende på den østlige del af mappen, hvilket resulterede i en del tidlige skuddueller. 
Senere i gamet er der ro på omkring markerne ved Yasnaya Polyana, indtil Berendxd fra WHOAREYOU drøner over marken i sin dacia, rammer HjortdalN fra Odense Esport, og bliver selv ramt af en granat kort efter. Det synes at sætte tempoet op for resten af runden, som kulminerer i en duel mellem qwerty og TMS Ringsted. qwerty vender en 3v4 til en 3v2 med to hurtige snipes og tager den første runde med 13 kills. TMS Ringsted slutter med 11 kills og sætter godt af fra start. Holdet har bestemt også nogle forventninger at leve op til siden den nye roster blev annonceret:

● PONYRIDERn
● Feverish
● Glorious
● mud0w

Alle er stærke og anerkendte danske spillere, med en del tidligere erfaring og følgerskare gennem deres streams. 

Under runde to måtte endnu et af de stærkere hold, nemlig Danelaw, sige farvel tidligt. Derimod får Northern4 kæmpet sig frem til en tredjeplads.
Igen er TMS Ringsted at finde i de sidste par cirkler. Dog bliver de igen slået lige på målstregen af Kinetic, der vinder med 10 kills - TMS tager selv 9 kills med videre.

Dagens tredje og sidste runde går til Odense Esport - der af mange anses for en storfavorit. TMS er denne gang ikke med i slutspillet, men det er qwerty til gengæld. MrJacob fra qwerty vender en 2v4 til en 2v2, men kan desværre ikke lukke runden mod de to resterende spillere fra Odense Esport - de vinder med 10 kills. 

Hold Kills Point
1 qwerty 21 1216
2 TMS Ringsted 21 1076
3 Kinetic 15 1000
4 Odense Esport 14 854
5 Northern4 19 824
6 WHOAREYOU 18 798
7 Snus&Kaffe 17 662
8 hYpe 15 650
9 Worms 7 552
10 Hydras eSport 10 480
11 KebabKlubben 5 470
12 Game Of Throws 4 414
13 withAttitude 6 236
14 Extempore 1 186
15 Danelaw 5 130
16 DenDenMushi 2 82


DPL #2 er tilbage igen d. 15. oktober. Med NPF og StarSeries kvalifikationerne overstået, giver det rig mulighed for at fortsætte turneringen uden skemaproblemer mellem de deltagende hold.