I går var det lige ved og næsten for Steven " Hans Sama" Liv og Misfits Gaming, da de var millimeter fra at besejre SK Telecom T1. I dag var det så Martin "Rekkles" Larsson og hans holdkammerater hos Fnatic, som skulle forsøge at kæmpe imod kinesiske Royal Never Give Up for en plads i semifinalen.

Det var specielt spændende, set med danske øjne, da FNC's mandskab har tre ud af de fire danskere, der stadig er til Worlds med deres respektive hold.

FNC havde en mirakuløs vej til kvartfinalen, så det var mange øjne på for at se om de kunnne fortsætte dette. På trods af deres mirakuløse vej, så var der ikke mange, som så FNC som værende nogle større trussel for Jian " Uzi" Zi-Hao og RNG - så holdet var i samme position som MSF i går.

I første game virkede FNC klar og forberedte på udfordringerne, der lå foran dem og havde faktisk kontrollen i størstedelen af early-/mid-game, hvilket også bød på et Baron-steal fra den danske midlaner Rasmus " Caps" Winther på Taliyah.

Men så man også oplevede i går mellem MSF og SKT; så kan et godt early-game være mere eller mindre ligegyldigt, hvis du ikke når at vinde inden late-game. RNG spillede teamfights suverænt i late-game og FNC havde store problemer mod en frontline bestående af Cho'Gath og Sejuani. Holdet fra Kina kunne stille og roligt destruere FNC's Inhibitors en efter en, så der til sidste kun stod en ubeskyttet Nexsus - 1-0 til RNG.

Det andet game begyndte ligesom det første - FNC sørgede for at Rekkles fik firstblood på hans Vayne for at sikre en god lanephase for ham. Holdet fra EU LCS havde igen et solidt early-game og havde kontrollen størstedelen af tiden, kun med enkelte småfejl, men alt i alt spillede FNC godt for at opbygge en føring.

Specielt Caps på Taliyah havde flere gode aktioner i early-/mid-game, samt Mads " Broxah" Brock-Pedersen på Sejuani, som havde flere gode engages på Uzi's Tristana og Shi "Ming" Sen Ming's Soraka. Men FNC mistede langsomt kontrollen til deres kinesiske modstander, da Liu "mlxg" Shi Yu på Jarvan IV stjal Baron for næsen af FNC. Og det virkede til at være vendepunktet for Rekkles og FNC, som blev ved med at give RNG flere små chancer for at komme ind i kampen igen. Holdet fra LPL tog Baron uden den store modstand fra FNC, og kunne kort efter destruere FNC's Nexsus, på trods af at RNG var bagud i guld.

I de to seneste opgør havde FNC formået at opretholde en føring igennem deres stærke præstationer i early-game, men holdet fra EU LCS virkede berørte at de to forrige games og overgav early-gamet til RNG's favør. Holdet fra LPL havde masser af plads til at farme og sikre deres stærke late-game med champions som Kog'Maw, Galio og Cho'Gath - specielt Uzi nød godt af det rolige early-game og stjernespilleren havde 200 CS efter bare 18 minutter. Dette betød at FNC nu, for første gang, skulle prøve at kæmpe sig tilbage i late-game efter at have været bagud.

Det virkede som om, at Rekkles og holdkammerater nærmest havde det "bedre" i situationen med at være bagud, hvor de langsomt kunne komme tilbage - efter 35 minutter kunne LCS-holdet tage en Baron uden modstand fra RNG. Efter en intens teamfight i botlanen, hvor Rekkles formåede at slå Uzi's Kog'Maw ihjel gjorde at FNC kunne tage to Inhibitors fra RNG - pludselig havde danskerne fra FNC momentum.

Med deres nyfundne momentum kunne holdet fra EU LCS tage en Baron uden de store problemer, samtidigt med at Caps og Paul " sOAZ" Boyer kunne tage Elder Dragon - dette gjorde at Broxah og holdkammeraterne kunne tage samtlige Inhibitors fra RNG, men i deres afgørende push taber de en teamfight til mlxg og RNG. Men det var ikke nok til at RNG kunne vinde, FNC kom tilbage og fik taget to ud af tre Inhibitors, men så forsøgte de at tage Baron endnu en gang... men mlxg stjal den igen og holdte liv i RNG. Det var dog ikke nok og FNC vandt endelig kampen, da de med nød og næppe destruerede deres Nexsus.

Efter en flot sejr i tredje game, virkede det til at FNC havde genfundet noget momentum og var klar til at arbejde på tidligere strategier, hvor en føring i early-game var essentiel. Dette lykkedes også mere eller mindre for FNC, hvor specielt Caps på Galio havde nogle effektive roams, men det var aldrig rigtig nok og RNG kunne uden de store problemer holde sig selv i kampen - så holdet fra EU LCS havde kun en føring på et tusinde guld efter en halv times spil.

Men man sad hele tiden med fornemmelsen, at holdet fra LPL ville vinde før eller senere, da kinesernes late-game var langt stærkere end FNC's. Dette blev også tydeliggjort i den afgørende teamfight, hvor Uzi's Twitch og Li "Xiaohu" Yuan Hao's Corki var uberørte og kunne give maximum damage. FNC gav alt, hvad de havde, men det var bare ikke nok og RNG kunne tage sejren og skal nu møde SKT i semifinalen.