Der er nu kun 1 dag tilbage inden PGL Majoren starter, og vi har taget et kig på de resterende otte hold. Så her har i opfølgeren på gårsdagens preview.

Cloud9

Det bedst rangeret amerikanske hold i følge HLTV er Cloud9, de var blandt et af de otte hold der anskaffede sig en plads igennem Qualifieren. Cloud9 er et af de line-ups, som ud af ingenting fandt deres form igen, her så vi blandt andet canadiske Mike “shroud” Grzesiek lave plays, som man normalt kun ser på hans stream. Efter shroud fandt sin form, steg holdånden på Cloud9, og holdet så udødelige ud.

Afgørende spiller: Ikke nok med, at duoen bestående af Timothy “autimatic” Ta og Jake “Stewie2K” Yip skal opretholde deres vanvittige synergi, så skal shroud holde niveauet fra Major Qualifieren. Går de ting i opfyldelse, så kan Cloud9 gå langt i turneringen.

Odds 18,00 hvis de vinder PGL Major

   

Fnatic

Det tidligere svenske superhold, er nu blevet til lidt af et spørgsmålstegn. Fnatic har ikke vundet et lan siden IEM Katowice 2016, som er over et år siden. Vi har dog set momenter af godt spil til de seneste turneringer, og kan deres løse spillestil komme til at virke igen, så er Fnatic altså et yderst skræmmende hold. Kan Robin “flusha” Rönnquist lede det svenske hold til sejr? Det er svært at sige, men de har helt sikkert hvad der skal til.

Afgørende spiller: Olof “olofmeister” Kajbjer har vist noget af sit gamle niveau i ny og næ, rammer han dagen, så kan han solo-carry Fnatic til sejr.

Odds 18,00 hvis de vinder PGL Major

Mousesports

Mousesports endte som første seed i Major Qualifieren. De gik 3-0 i swiss-formatet og havde en runde difference på +22. Det europæiske mixhold slog Tengri, GODSENT og PENTA Sports for at sikre dem deres plads i Majoren. PGL bliver den første Major for tre af holdets spillere: Robin “ropz” Kool, Christian “loWel” Garcia Antoran og Tomáš “oskar” Šťastný. Chris “chrisJ” de Jong og Denis “denis” Howell har til gengæld deltaget ved fem Majors, og er derfor to rigtig rutinerede spillere.

Afgørende spiller: ropz har vist et ualmindeligt højt niveau, for en spiller af hans alder. Kan han holde det i Majoren, så kan Mousesports spille op med de store.

Odds 20,00 hvis de vinder PGL Major  

Astralis

De forsvarende mestre er sultne efter endnu en titel. Astralis har valgt turneringer som ESL One Cologne fra, til fordel for bedre forberedelse optil Majoren. Det er derfor snart en måned siden, at vi har set holdet i aktion til et LAN. Astralis værste LAN performance i år har været 3.-4. plads i tre turneringer: ECS Season 3 Finals, IEM Sydney og DreamHack Las Vegas. Alt i alt kan vi forvente at se et godt forberedt Astralis, klar til kamp, og sultne efter deres næste titel. Nicolai “device” Reedtz tilslutter sig til holdet i Polen i dag, grundet en begravelse.

Afgørende spiller: device har ikke haft en event rating på under 1.00 i alt den tid de har spillet under Astralis, han er en consistent spiller. Men hvis Markus “Kjaerbye” Kjærbye kan holde sit høje niveau, som vandt ham HLTV MVP af ZOWIE til Eleague Majoren, så ser Astralis ustoppelige ud.

Odds 5,00 hvis de vinder PGL Major

   

FlipSid3 Tactics

PGL Majoren bliver holdets 6. i streg, hvor af tre spillere har deltaget ved samtlige. FlipSid3 har haft en dårlig rutine med at ryge ud af Majors i gruppespillet, og ud af deres fem deltagelser, er det kun lykkedes dem at komme ud af gruppespillet en enkelt gang, ved ESL One Cologne 2016. Desværre er CIS-holdet ikke nogen man ser meget til uden for Majors, og er tit gemt væk i mindre online-turneringer resten af året. Forhåbentligt kan det betyde at denne gang, har Andrey “B1ad3” Gorodenskiy fyldt ærmet med stragier.

Afgørende spiller: Denis “electronic” Sharipov er deres stjernespiller, og han er den person holdet gør alt for at sætte op til succes.

Odds 75,00 hvis de vinder PGL Major

FaZe Clan

Europas superhold ser endnu engang rigtig stærke ud, og som vi alle har sagt gang på gang, så kan alle turneringer gå i deres retning. Men som da Finn “karrigan” Andersen spillede for Astralis, så har FaZe et problem med at holde hovedet kold, når det er allervigtigst. Men måske er det FaZe’s tur denne gang, efter tilføjelsen af Nikola “NiKo” Kovač har holdet set yderst stærke ud, og de må anses som storfavoritter sammen med SK og Astralis.

Afgørende spiller: Aleksi “allu” Jalli har vist en fantastisk niveau det seneste stykke tid, kan fortsætte sådan, bliver det et farligt FaZe at møde i Polen.

Odds 7,00 hvis de vinder PGL Major

   

G2 Esports

Det franske superhold er lige nu rangeret som #4 på HLTV’s liste, og har set rigtig stærke ud på det seneste. Derudover begynder Kenny “kennyS” Schrub at ligne sit gamle jeg, og har lavet fuldstændig vanvittige plays til deres seneste turneringer. Alle spillere på G2 har en rating på over 1.00, og ser derfor som et samlet unit farlige ud.

Afgørende spiller: Der er ingen vej udenom, kennyS er G2’s bedste spillere lige nu. Finder han 100% sit gamle jeg, så kunne man godt se franskmændene gå langt i turneringen.

Odds 9,00 hvis de vinder PGL Major

Natus Vincere

Na’Vi har ikke haft det bedste år, og har slet ikke skaffet de resultater der blev forventet efter at Oleksandr “s1mple” Kostyliev tilsluttede sig holdet. Holdet har dog nået et par semifinaler ved nogle af de større turneringer som bedste resultat. Det er svært at sige hvad der er galt med holdet, fordi på papiret burde de måske være det bedste hold i verdenen. Det kunne være problemer i deres kommunikation, måske ved de det ikke en gang selv. Men der er ingen tvivl om, at vi alle glæder til at se et stærkt Na’Vi hold igen.

Afgørende spiller: s1mple har spillet en lang række gode turneringer i år, og kan han hjælpe med at løfte resten af holdets performance, så bliver det spændende at se Na’Vi i aktion.

Odds 15,00 hvis de vinder PGL Major