I løbet af de sidste par dage har vi oplevet en intens kamp imellem EU LCS og NA LCS, hvor deres regions tre bedste hold tørnede sammen på Summoner's Rift til dette års Rift Rivals i Berlin. En turnering, der primært var domineret af Phoenix1, Cloud9 og Team SoloMid fra NA LCS, som efter gruppespillet havde en 12-6 score imod Fnatic, Unicorns of Love og G2 Esports fra EU LCS.

Så i aften var det endelig tid til at finde endelig vinder af den allerførste Rift Rivals, hvor danskerne Søren "Bjergsen" Bjerg, Dennis "Svenskeren" Johnsen hos TSM skulle spille imod UoL og deres stjernespiller Tamás "Vizicsacsi" Kiss.

Efter en usvigelig sikker 3-0 sejr over UoL kunne TSM officielt kalde sig mestrene af Rift Rivals 2017!

Game 1

På forhånd var der lagt i kakkelovnen til et spændende opgør mellem TSM og UoL - specielt i forhold til at de to hold gik 1-1 imod hinanden i løbet af gruppespillet, da UoL var det eneste hold, som formåede at besejre Bjergsen og TSM.

Men det var ikke særlig tydeligt i finalens første kamp, hvor UoL ingen chance havde overfor TSM. Holdet fra EU LCS foretog nogle dårligt eksekverede towerdives tidligt i kampen, hvilket gav TSM den fornødne føring. Efter at danske Svenskeren og resten af TSM var blevet givet den tidlige føring, så var der ingen vej tilbage for UoL. 

TSM gav en verdensklasse præstationer i specielt makro-play, samt hvordan man skal udnytte en tidlig føring, da de efter 20 minutter var foran med otte tusind guld, fire towers og tre dragons. 

Magtdemonstrationen fra TSM fortsatte, da holdet fra NA LCS efter bare 30 minutter kunne destruere UoL's Nexus med en føring på 19 tusind guld, samt at have 20 kills mere end UoL, som kun fik lov til at få fire kills igennem hele kampen.

Det var - mere end noget andet - en fantastisk holdpræstationer af Yilang "Doublelift" Peng og hele af holdet, som også fik store roser af gårsdagens kommentatorer.

Game 2

TSM startede stærkt ud i den første kamp, der som førnævnt var et regulært stomp imod UoL - og den nordamerikanske dominans fortsatte i finalens andet opgør på Summoner's Rift.

Kampen startede hurtigt ud med et tidligt towerdive i botlanen, hvilket gav TSM en føring på to tusind guld - så det lignede en umiddelbart en gentagelse af den første kamp. Specielt Svenskeren på hans yndlings champion Lee Sin havde stor andel TSM's sejr i anden kamp. Den danske stjernejungler havde 100% kill participation efter 20 minutter, så det var tydeligt at han var dirigenten for TSM, hvilket kun blev fastslået endnu mere senere i kampen.

TSM eksekverede et dårligt towerdive i midlanen omkring 25 minutter inden i kampen, hvilket gav UoL fire kills og muligheden for at få en desperat Baron, som kunne hjælpe dem tilbage i kampen. Det er dog her, at Svenskeren kommer ind i billedet, da han ene mand stjal Baron for næsen af UoL's jungler Andrei "Xerxe" Dragomir.

Efterfølgende havde UoL ikke meget at skulle sagt og de nordamerikanske mestre kunne kort efter slutte kampen med en føring på 13 tusind guld.

Game 3

Efter sejre i de to første kampe, så var der match-point til TSM, som med en sejr kunne sikre sig sejren og det eftertragtede trofæ.

Fra kampens start var det tydeligt, at UoL havde haft forbedret deres mentalitet såvel som deres spil in-game. Holdet fra EU LCS var mere udfordrende og havde også mere held med de plays, som de foretog sig i løbet af kampen - dette endte også med at give dem deres allerførste føring @20 minutter i hele turneringen, så pludselig var der håb for EU igen med føringen på to tusind guld.

Men TSM var bare bedre på dagen. Holdet fra NA LCS vandt efter omkring 25 minutter en teamfight i midlanen i overbevisende stil takket være Kevin "Hauntzer" Yarnell og hans Gragas - teamfighten endte med fem kills til TSM, som ikke mistede en eneste mand selv. Det gav TSM muligheden for at tage Baron uden nogen konkurrence fra UoL, men på trods af en Baron kunne holdet fra NA LCS ikke bryde UoL's base op - der skulle endnu en Baron til.

UoL tog endnu en fight i midlanen efter 32 minutter, der til at starte med så god ud for det europæiske hold, som næsten fik dræbt Bjergsen's Kassadin sammen med Vincent "Biofrost" Wang på Thresh. Nøgleordet her er "næsten", da TSM efterfølgende viste, hvorfor de blandt mange anses som det bedste hold i Vesten, da de vendte teamfighten og fik hele fem kills + deres anden Baron.

Denne Baron var nok for TSM, der kort efter kunne pushe UoL's botlane efter endnu en vundet teamfight, hvilket var nok til at destruere deres Nexus og vinde Rift Rivals 2017.

Bjergsen, Svenskeren, Hauntzer, Doublelift og Biofrost var dominerende fra start til slut i dette års finale, og der var aldrig nogen tvivl om, hvilket hold der ville vinde såvel som fortjente at vinde. Så indtil videre har NA håneretten over EU og holdene fra EU LCS må vente indtil Worlds for at få revanche igen - NA > EU.

Herunder kan du se spillernes individuelle stats fra de tre kampe i finalen, som yderligere tydeliggør dominansen fra nordamerikanske TSM. 

Team SoloMid

Spiller KDA Kills Deaths Assists Kill Participation
Kevin "Hauntzer" Yarnell 7.0 10 5 25 57.4%
Dennis "Svenskeren" Johnsen 15.0 14 3 31 73.8%
Søren "Bjergsen" Bjerg 7.5 18 6 27 73.8%
Yilang "Doublelift" Peng 8.5 17 6 34 83.6%
Vincent "Biofrost" Wang 8.2 2 6 47 80.3%

 

Unicorns of Love

Spiller KDA Kills Deaths Assists Kill Participation
Tamás "Vizicsacsi" Kiss.
1.3 2 11 12 53.8%
Andrei "Xerxe" Dragomir 1.4 2 10 12 53.8%
Fabian "Exileh" Schubert 1.1 9 13 5 53.8%
Samuel "Samux" Fernández Fort
1.6 12 12 7 73.1%
Zdravets "Hylissang" Galabov 1.1 1 15 16 65.4%