Ventetiden er endelig overstået! Den allerførste Rift Rivals mellem NA LCS og EU LCS startede i går og det var et danskeropgør, som fik æren at starte turneringen, da Jesper "Zven" Svenningsen fra G2 Esports tog imod Dennis "Svenskeren" Johnsen og Søren "Bjergsen" Bjerg fra Team SoloMid.

Alle resultaterne fra gårsdagens kampe kan ses i tabellen herunder:

Tidspunkt Hold 1 Hold 2 Resultat
Gruppespil: kl. 17:00 G2 Esports Team SoloMid 0 - 1
Gruppespil: kl. 18:00 Fnatic Phoenix1 1 - 0
Gruppespil: kl. 19:00 G2 Esports Cloud9 1 - 0
Gruppespil: kl. 20:00 Unicorns of Love Phoenix1 0 - 1
Gruppespil: kl. 21:00 Cloud9 Fnatic 1 - 0
Gruppespil: kl. 22:00 Team SoloMid Unicorns of Love 1 - 0

G2 Esports vs Team SoloMid

Dagens første opgør var imellem to hold, der blandt mange bliver anset som et af de bedste deres respektive region. Begge hold draftede team compositions, hvor det var tydeligt at det var deres ADC, der skulle fungere som den primære carry i late-gamet, da Zven fik lov til at spille Kog'Maw, og Yilang "Doublelift" Peng var på Tristana.

Early-gamet var primært præget af TSM-dominans, hvor specielt den danske midlaner Bjergsen var stærkt spillende på Galio, hvor han havde muligheden for at udnytte hans semi-globale ultimate til at hjælpe specielt TSM-botlanen. Efter 20 minutter havde TSM en føring på ca. fem tusind guld, men kunne efter et solidt Baron-power-play udbygge den føring med yderligere fem tusind guld.

Zven's Kog'Maw var ikke nok til at stoppe TSM, da de nordamerikanske mestre kunne besejre G2 efter deres anden Baron + en Elder Dragon. TSM's Jarvan IV / Galio kombination var simpelthen for meget for G2's carries.

Fnatic vs Phoenix1

I anden kamp på dagen tog Fnatic, med danskerne Mads "Broxah" Brock-Pedersen, Rasmus "Caps" Winther og Jesse "Jesiz" Le, imod P1. Det europæiske hold har nærmest været ustoppelige i dette split og P1 anses som det svageste hold fra NA LCS - så Fnatic havde på forhånd et psykologisk overtag.

Fnatic formåede dog ikke at udnytte deres overtag i en kamp, hvor det ikke var tydeligt at det burde være to hold af forskellige kaliber. Efter ca. 20 minutter var P1 knap og nap foran med 300 guld, der primært kom fra den tidligere H2K Gaming's midlaner Rye "Ryu" Sang-wook og hans Galio.

Men P1 begik en fejl - de bannede ikke Martin "Rekkles" Larsson's pocketpick Kennen. Rekkles har været fænomenal igennem nuværende split og specielt, når han har fået muligheden for at spille Kennen. Dette skal dog ikke tage noget fra de tre danskere på Fnatic, der alle var stærkt spillende og kunne hjælpe Fnatic til en sejr efter at have vundet en teamfight i midlanen, efterfulgt af en Baron.

G2 Esports vs Cloud9

Mesterholdet fra EU skulle, efter deres nederlag til TSM, forsøge at komme tilbage på sporet imod C9. G2 havde tydeligt fået en bedre start på denne kamp, da holdet fra EU LCS havde en føring på omkring fem tusind guld, fire kills, to dragons og en Rift Herald efter 15 min. 

På trods af en støt stigende føring, så viste G2 problemer med at lukke kampen, og dette gav konstant C9 muligheden for at komme tilbage. Dette skulle vise sig at blive fatalt for G2, da C9 kunne vinde en fight i midlanen og tage en sikker Baron efterfølgende. Med Baron kunne C9 reducere den europæiske føring fra ni tusind guld til ca. to tusind guld.

Men kampen vendte på ny, da G2 formåede at få tager Elder Dragon samt Baron og kunne dermed sikre tre inhibitors. Med denne føring, så var det kun et spørgsmål om tid før G2 afsluttede det, men C9 skal have kredit for ikke at gøre det let for G2. Med G2's sejr over C9 var EU LCS samlet 2-1 over NA LCS halvvejs igennem den første dag.

Unicorns of Love vs Phoenix1

I dagens fjerde kamp skulle P1 gøre op for nederlaget imod Fnatic, da de tørnede sammen med Unicorns of Love på Summoner's Rift. Det var tydeligt, at tredjepladsen fra NA LCS havde en klar plan inden kampens start, da UoL's midlaner Fabian "Exileh" Schubert var offer for massiv camp i starten af kampen.

Det skulle vise sig at være essentielt for P1, da deres midlaner Ryu udnyttede den ekstra hjælp og var igennem hele kampen dominerende på hans Corki og endte kampen med scoren 11-2-11. Modsat så havde Exileh et forfærdeligt game på Ryze - en champion man ikke har set længe i denne meta - da han endte 0-8-4. Med sejren til P1 så har både EU og NA begge to sejre i løbet af de første fire games.

Exileh var ellers før Rift Rivals ude og sige, at NA er dårligere end EU, men det kan godt være han skal trække det tilbage efter hans præstation i holdets første kamp.

Fnatic vs Cloud9

Endnu et danskeropgør, da Nikolaj "Jensen" Jensen skulle hjælpe C9 til en sejr over Fnatic og deres tre danskere - og det lignede at være kvalitet over kvantitet. Jensen fik lov til at spille en af hans bedste champions i Leblanc, hvor Jesiz, Broxah og Caps ikke havde meget at skulle have sagt, da Jensen efter 25 minutter var 8-0-4 og C9 var foran med næsten 12 tusind guld.

Det var en velorkestreret kamp fra C9, der virkede dominerende igennem hele kampen og fik hurtigt en føring i både guld, dragons og towers. Efter ca. 28 minutter kulminerende denne dominans, da NA-holdet kunne tage en gratis Baron, da Fnatic havde to åbne inhibtors og ikke havde nogen chance for at gøre noget ved det. Med denne Baron kunne C9 pushe Fnatic's toplane og efterfølgende tage alle tre inhibitors og slutte kampen, samt give NA LCS en føring på 3-2 over EU LCS.

Team SoloMid vs Unicorns of Love

I gårsdagens sidste kamp skulle Svenskeren, Bjergsen og resten af TSM op imod UoL, der tidligere på aftenen måtte se sig besejret af P1 og Ryu's Corki. De nordamerikanske mestre havde som førnævnt besejret Zven og G2, så de var klare favoritter inden opgøret.

Der blev skabt endnu mere forventning til kampen, da båds fans og kommentatorer så pick/ban-fasen, fordi at både Doublelift, Tamás "Vizicsacsi" Kiss og Andrei "Xerxe" Dragomir fik lov til at spille deres individuelle pocketpicks i form af henholdsvis: Lucian, Irelia og Hecarim.

Kampen var meget frem og tilbage i early-gamet og det var tydeligt, at de to hold havde forskellige tilgange til, hvordan de skulle vinde. UoL havde stor fokus på toplanen og Vizicsacsi, hvorimod TSM som sædvanlig var meget fokuseret på danske Bjergsen i midlanen. Efter et kvarter spil stod det 4-4 og UoL var foran med ca. 500 guld, hvilket primært var på baggrund af Vizicsacsi, der har formåede at få solokill på Kevin "Hauntzer" Yarnell og hans Gnar hele to gange.

På trods af de stærke præstationer fra Vizicsacsi, så kunne han ikke stoppe TSM, når både Doublelift's Lucian og Bjergsen's Syndra var ekstremt stærke, hvilket hjalp TSM til en stensikker over UoL på under 30 minutter.

Den sidste sejr til TSM betyder, at NA LCS samlet set er foran 4-2 over EU LCS, så EU skal prøve at komme tilbage i dag, hvor programmet for Rift Rivals ser ud således:

Tidspunkt Hold 1 Hold 2
Gruppespil: kl. 17:00 Cloud9 Unicorns of Love
Gruppespil: kl. 18:00 G2 Esports Phoenix1
Gruppespil: kl. 19:00 Team SoloMid Fnatic
Gruppespil: kl. 20:00 Cloud9 G2 Esports
Gruppespil: kl. 21:00 Phoenix1 Fnatic
Gruppespil: kl. 22:00 Unicorns of Love Team SoloMid