Riot Games' nye internationale turnering Rift Rivals imellem EU LCS og NA LCS starter i morgen, og der bliver helt sikkert noget at se frem til.

Det bliver den ultimative styrkeprøve mellem de to regioner og deres tre bedste hold. Fra EU LCS kommer bl.a. danske Rasmus "Caps" Winther fra Fnatic og Fabian "Exileh" Schubert fra Unicorns of Love - og begge midlaners har store forventninger til at EU vinder turneringen. 

Danske Caps og Fnatic har igennem den seneste stykke tid haft en opadgående formkurve pga. deres unikke spilestil, og derfor tror danskeren også at holdet har overtaget over NA.

I et interview med theScore esports taler danskeren om chancerne ved Rift Rivals, samt hvor han rangerer sig selv blandt de andre midlaners fra EU.

Hvor vil du rangere dig selv i forhold til de andre EU midlaners lige nu?

Jeg har lavet min liste og talt lidt om den, men Top 3 er relativ tydelig med mig, PerkZ og Febiven, og så er Nukeduck lidt af et wildcard.

Fnatic er et af de tre EU-hold, som skal repræsentere regionen i Rift Rivals. Hvordan tror du, at EU vil klare sig?

Jeg tror at EU vil klare sig rigtig godt. Jeg ser ikke meget NA eller UoL/G2, men jeg tror at vi kan slå alle NA-holdene, siden de ikke har prøvet at spille imod vores unikke spillestil før.

Du kan se hele Caps' rangering af midlanerne i EU LCS her.

UoL's midlaner Exileh gav, i et interview med Red Bull Esports, også udtryk for holdningen om, at holdene fra EU LCS har overtaget over NA LCS inden starten på Rift Rivals.

Jeg ser ikke hver eneste kamp i NA LCS, men fra det jeg har set, så er EU som region meget stærkere - specielt når det kommer udførelsen af makro i mid-game. Jeg synes også at pick-prioriteten i NA er relativt mærkelig, vi forstår den ikke helt endnu. Men jeg tænker at vi finder mere ud af det, når turneringen starter.

Selvtilliden fejler intet hos den tyske midlaner, da han bliver spurgt om UoL har muligheden for at vinde hele turneringen, hvor han giver følgende svar:

[...] vores hjerner er overlegne og er i stand til udføre mere avancerede udregninger.

... hvor han efterfølgende kækt tilføjer:

NA er trash.

Men Caps og Exileh er ikke de eneste EU-midlanere, der er selvsikre før starten på Rift Rivals. Danske Jesper "Zven" Svenningsen's holdkammerat Luka "PerkZ" Perkovic fra G2 Esports har nærmest traditionen tro været ud på de sociale medier og sende en stikpille til holdene fra NA, da han på Twitter skriver:

 

Opslaget må siges at være henvendt til de danske midlanere Søren "Bjergsen" Bjerg og Nikolaj "Jensen" Jensen, der begge tilbage i tiden valgte NA over EU.

Stjernespilleren fra G2 har også deltaget i den nye Rift Rivals hype-video, hvor han spiller sammen med ADC'en fra Team SoloMid Yilang "Doublelift" Peng. Du kan se den korte video herunder.