Hvis du gerne vil se verdensklasse Overwatch, så skal du klokken 16.00 i dag sætte dig og heppe på Singularity, når de i deres første kamp i Overwatch Contenders gruppespillet skal op imod GamersOrigin.

Singularity kvalificerede sig som bekendt fra Open Qualifiers for en uge siden, hvor holdet forholdsvist nemt klarede sig op blandt de otte bedste hold, men måtte se sig slået 2-0 af eUnited. Men hvad resultatet 2-0 ikke viser, er hvor tæt de to hold faktisk var på hinanden. Vi har talt med Andreas "Lind" Lindblad fra Singularity omkring, hvad der skete i den kamp og kampene op til det punkt.

“Jamen vi havde en forholdsvis nem bracket hele vejen til Round of 16, hvor vi mødte Bazooka poppies, som faktisk gav os noget af en kamp. Så hold et vågent øje med dem. Vores kamp mod eUnited var meget tættere end hvad resultatet 2-0 viser, det var meget tæt på at gå vores vej i begge maps, specielt Route66 burde vi have vundet.”

Det var på Route 66, hvor holdet ikke formåede at skubbe payload til første Point, men alligevel fik presset eUnited ud i overtid før de fik sejren. På Nepal nægtede begge hold at give sig, og spillet blev tvunget ud i en gyser af en 5. runde, der trods det flotte spil fra Singularity, endte med at gå til eUnited, som derved fortsatte til finalen.

   

Vi spurgte Lind om, hvad holdet vil gøre hvis Singularity, forhåbentligt, kommer videre fra Group C, og derved risikere at komme op imod eUnited igen:

“Hvis vi ender imod eUnited igen på et senere tidspunkt i turneringen, så har vi snakket om, at med lidt mere fokus og måske lidt held vil vi kunne vinde over dem.”

Lind er dog realitisk og tilføjer meget ærligt at: 

“Når det er sagt har eUnited nok en klar fordel, men at ændre vores taktik fuldstændig for at counter et hold, det føler vi ikke rigtig er det værd.”

Singularity vil forblive tro imod den måde de spiller på, hvilket de skal have ros for. Men for at komme så langt skal Singularity, med stor sandsynlighed, spille mod de tunge drenge fra Ninjas in Pyjamas, hvis valg af komposition plejer at være en tung 3-tank meta. Men Lind er ser ikke NiP som en uoverkommelig opgave:

“Ninjas in Pyjamas har ikke været specielt imponerede på det sidste, og den måde at spille på er meget svær i den her meta, som er styret af dive-metaen.”

Alt i alt, så er det ikke noget som Singularity tænker videre over, og derfor heller ikke noget de har valgt at de skal tage særhensyn til. Dette betyder dog ikke at NiP skal undervurderes, og da vi spørger Lind om hvilke otte hold han tror går videre til Playoffs, så er hans gæt at udover dem selv, så vil eUnited, Team Expert, Misfits, Lazer Kittenz, Ninjas in Pyjamas, Movistar Riders og 123 være tilstede.

Af dem mener Lind at deres største konkurrenter i Contenders helt klart er eUnited og Movistar Riders, da de begge er virkelig gode hold, som Singularity før har haft meget svært ved at håndtere.

Det kom frem den 13. juni at  Singularity dropper sit ene hold, Singularity Gorillaz, der efter at have afskediget Sebastian "Sindustries" McCallum, ikke kunne få deres line-up til at fungere og dermed disbandede. Den nu tidligere Gorillaz spiller, Philip "Kragie" Krag, har stillet op for Singularity Ninjas i Overwatch Contenders, så næste spørgsmål der melder sig er om holdet har haft tid til at træne. Udover at have fået Kragie ind, så har flere af spillerne også haft skole og eksamener at se til.

“Vi har haft det rigtig svært med at få træning til at passe med at fire spillere skal læse op til eksamenen osv. Det er faktisk minimalt, hvad vi har fået spillet, da vi desværre alle sammen havde eksamener på hver sin dato, så der har ikke været én gang i denne uge, hvor vi har kunnet spille en hel aften.”

Om dette så betyder at holdet ikke er 100% klar til kampene, og om det vil kunne ses på den måde de spiller, fortæller Lind:

“Det er selvfølgelig frustrerende, men vi bliver jo nødt til at arbejde med det vi har, og vi er jo ikke fuldtid, så skolen kommer stadig over at spille. Vi er stadig klar til at yde 100%, men der er også nogle områder som vi ikke har kunnet arbejde så meget på, som vi virkelig gerne ville, så vi krydser fingre på man ikke ser det for tydeligt når vi kommer til kampene.”

Uanset hvad, så skal drengene vide at vi er mange der krydser fingre og håber på det bedste for dem i Overwatch Contenders. Singularity skal spille tre kampe i dag, og du kan se med på streamen herunder, hvor vi forhåbentligt kan se Singularity spille. Men det er endnu uvist, hvilke kampe der bliver streamet af de otte som spilles samtidig: 

Hold Hold Klokken
Singularity GamersOrigin 16:00
Singularity Vivi's Adventure 17:30
Singularity Ninjas in Pyjamas 19:00