Der er otte dage til at gruppespillet starter til LAN finalerne af ESL Pro League Season 5, som starter den 30. maj, og hvor vinderen kåres den 4. juni. Vinderen af turneringen kan rejse hjem med hele 1.5 millioner kroner på lommen, mens der henholdsvis fordeles 660.000 og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen. Der er også noget unikt ved dette års finale lokaktion, da de fleste Counter-Strike spillere har hørt om CPL Dallas, og det er netop i Verizon Theatre i Dallas, at vinderen skal findes mellem 12 hold fra Europa og Nordamerika.

Europa Nordamerika
North
G2 Esports
mousesports
Fnatic
Natus Vincere
Team EnVyUs
SK Gaming
Team Liquid
Immortals
NRG eSports
Cloud9
OpTic Gaming

 

North har haft en god sæson i ESL Pro League, hvor holdet sluttede som #1 med 19 sejre og 7 tabte kampe, og sportsdirektøren, Jacob "Maelk" Toft-Andersen fortæller i en pressemeddelelse:

”Det har været en ekstremt god sæson for os i ESL Pro League i år. Vi har holdt et kontinuerligt højt niveau, og det afspejler sig også i, at vi har vundet ligaen med 9 point ned til den nærmeste forfølger. Vi glæder os til at vise de danske farver frem i Dallas og håber, at vi kan nå det samme høje niveau som i resten af sæsonen.”

Det er også til at se, da tre af spillerne fra North er de bedst rangerede efter deres 26 kampe i ligaen, og kan de fortsætte det høje niveau, så står de rigtigt stærkt i Dallas.

hltv stats esl pro leauge s5 online

Foto: hltv.org - Stats for Nordamerika

Holdets ingame leader, Mathias " MSL" Lauridsen, ser også frem til at spille i Dallas:

”Dallas er stedet hvor professionel Counter-Strike tog sine første spæde skridt, så det er en by og en turnering hvor der virkelig er noget på spil. For os som spillere er det den bedste følelse, og vi ser frem til at konkurrere mod nogle af de bedste i verden og bevise at vi hører til der.”

North havde en skuffende tur til IEM Sydney, hvor de måtte se sig slået af det lokale, Chiefs eSport Club, men MSL fortalte til theScore esport, at holdet godt kendte deres problemer og arbejdede hårdt på at løse dem. 

Det var heller ikke noget, at Philip "aizy" Aistrup lagde skjul på, da han sammen med René "cajunb" Borg deltog til HTC 2vs2 Invitational. Hvor han i et interview til hltv.org selv nævnte, at han var i en slump. Selvom han mente det, så endte cajunb og ham på en flot andenplads ved turneringen kun slået af superstjernerne fra G2 i form af Richard "shox" Papillon og Kenny "kennyS" Schrub.

Hvis du skulle blive helt nostalgisk omkring CPL, så kan du gense dokumentaren fra DR om SoA, da de deltog ved CPL Winter i 2001.