I nat blev det endelig afgjort, hvem der fik kvalificeret sig til LAN-finalerne ved ESL Pro League Season 5. Med en præmiesum på 5.100.000 kroner, hvor vinderen skal findes i Dallas. I den online liga, hvor de seks bedste fra både Nordamerika og Europa kvalificerede sig, har holdene spillet 26 kampe. Ud fra de kampe har følgende 12 hold sikret sig en plads i Dallas den 31. maj.

Europa Nordamerika
North
G2 Esports
mousesports
Fnatic
Natus Vincere
Team EnVyUs
SK Gaming
Team Liquid
Immortals
NRG eSports
Cloud9
OpTic Gaming

Hvad der er bemærkelsesværdigt er, at du ud over SK, North, G2 og Natus Vincere så er der ikke flere hold, som er rangeret indenfor top 10 i verden. Faktisk er EnVyUs rangeret som nr. 28., og et hold som NRG eSports blev slået ud af Tricked ved Copenhagen Games.

Man skal dog også huske at tilføje, at mange af holdene spiller kampene, der lige er presset ind i deres turneringsskema. Det kan måske lyde besynderligt og som en dårlig undskyldning, men f.eks. både FaZe og Astralis havde et par dårlige kampe lige efter IEM Sydney. Hvor jetlag godt kunne have spillet ind for deres sidste par kampe, og som Kristian "k0nfig" Winecke skrev inden North skulle møde Virtus.pro.

Samt det er jo altid værd at påpege, at NA nok ikke burde have samme antal pladser som Europa, da de simpelthen ikke har nok talentfulde hold. Det er også værd at nævne at udover en plads, så er der ingen fordel ved at ende som første eller sjette i ligaen. 

Hvad betyder det for Pro League?

Det giver turneringen markant mindre værdi for tilskuerne, da det mangler mange af topholdene. For hold som SK, G2 og North så burde det være en nem vej til semifinalerne, og dermed minimum 400.000 kroner.
Ved LAN-finalen ved sæson 4, som Cloud9 vandt foran SK, var det præcis de samme hold fra NA, som kom med.
Forhåbentligt ser vi en kortere online afdeling i sæson seks, da mængden af kampe betyder, at holdene kommer med forskelligt fokus til dem. Kommer man direkte fra et LAN, eller må spille fra et LAN, så kommer det til at påvirke resultatet. Ligesom hvis det er deres fjerde eller sjette online kamp den dag, hvilket ind i mellem sker med både ECS, ESL og online kvalifikationsturneringer.
Noget bør der ske, da man som tilskuer ikke kan være tilfreds med den fordeling af hold, hvis man går efter at se den bedst mulige Counter-Strike. Man kan ikke have et format, hvor et hold som NRG eSports ender ved LAN’et fremfor verdens #1 og #2. Det er forrykt.