Dette års Mid-Season Invitational er nu overstået, og vi har fundet vores endelig vinder: SK Telecom T1, som efter en 3-1 sejr over G2 Esports, kunne løfte trofæet for anden gang i træk. Efterfølgende blev spillerne tildelt deres medaljer, af den brasilianske fodboldlegende Ronaldo Luís Nazário de Lima, eller bedre kendt som Ronaldo.

I vores  optakt til finalen lagde vi vægt på, at en nøgle til succes for G2 ville være, at få kontrol over midlanen via Luka "PerkZ" Perkovic og Kim "Trick" Kang Yoo. I begyndelsen af Game 1 virkede det til, at G2 havde læst på lektien, og efter fem minutter kom første gank i midlanen, hvor PerkZ og Trick fik firstblood på Lee "Faker" Sang-hyeok. Dette resulterede efterfølgende i tre hurtige ganks, og dermed kunne PerkZ se sig selv være 4-0-0 på Jayce, imod Faker's 0-4-0 på Cassiopia. 

Dette gav også G2 et goldlead, hvilket kun blev større da de kunne tage first turret efter en god rotation. Men her fra begyndte det så småt, at gå nedad bakke for G2, da de efterfølgende ikke rigtigt kunne udnytte deres stærke earlygame. SKT arbejdede sig langsomt ind i kampen igen, og tog føringen tilbage med et lille goldlead. Denne føring blev dog hurtigt en del større, da koreanerne kunne vinde en teamfight omkring midlanen, og efterfølgende tage Baron. Efter denne fight stod der SKT på hele kampen, og Faker og co. kunne tage en sikker 1-0 føring.

Game 2 startede ud på samme måde som det første game. G2 havde efter seks minutter et mindre goldlead, da europæerne vandt alle lanes i earlygame, og både PerkZ og Daehan " Expect" Ki formåede at få solo kills i deres respektive lanes. Zven og G2 fortsatte med at udbygge deres føring, og kunne sig selv være foran med cirka fem tusinde guld, efter at de havde taget Baron. Holdet fra EU LCS udnyttede deres Baron til perfektion, og kunne efter cirka 30 minutter destruere SKT's nexus igennem deres botlane push.

Tredje game startede ud mere ligeværdigt, da ingen af holdene formåede at få opygget et goldlead, på trods af at både Zven og PerkZ var foran med cirka 20 CS efter 10 minutter. Kort efter viste SKT deres niveau, og var efter 15 minutter foran med 6-0 og havde en føring på to tusind guld. Koreanerne udbyggede deres føring til fem tusind guld efter 25 minutter, på trods af nogle atypiske fejl.

Det store spring i guld kom efter en fight i midlanen, hvor supporten Lee "Wolf" Jae-wan havde et overdrevet flash engage på Zyra og vandt fighten for SKT. Efter fighten kunne SKT tage Baron, og pushe ned igennem midlanen, hele vejen ind til G2's nexus. Men de store helt for SKT i Game 3 var ikke overraskende stjernerne Faker og Han "Peanut" Wang-ho.

Game 4 kunne potentielt afgøre finalen til SKT's fordel, og det var tydeligt at se på G2 og deres pick/ban-fase. Zven og mithy fik lov til at at spille henholdsvis Kalista og Thresh, og holdet sikrede også Lee Sin til Trick, så europæerne var klar til at kæmpe. Det fjerde game var, til at starte med, en gentagelse af Game 3 når det kom til earlygame, hvor begge hold var meget ligeværdige, og der var ikke nogen som kunne udbygge en solid føring. Men efter cirka 20 minutter kunne SKT endelig opnå en solid føring, efter en teamfight i toplanen, hvor koreanerne kunne tage Baron bagefter.

Denne baron hjalp SKT med fastholde presset på Zven og G2, og kunne til sidst tage gamets første inhibtor samt en føring på 11 tusind guld. Og efterfølgende så var det intet G2 kunne gøre for at stoppe SKT, som tog deres anden baron efter endnu en fight i toplanen, og kunne dermed vinde MSI med en 3-1 sejr i finalen.