Det danske hold, tidligere kendt som Danish Bears og The Imperial, fik ros af mange kommentatorer, da man kunne se at deres teamwork ikke kun var skabt af fem talentfulde spillere, men af fem venner, der havde spillet sammen i lang tid. I starten af januar blev holdet samlet op af Cloud9, men efter en række skuffende resultater, så er holdet nu blevet opløst.
Det danske hold imponerede for første gang den internationale scene, da de under The Imperial banneret, vandt WESG EU & CIS kvalifikationen, og vandt over 200.000 kr. Dette var den største præmiepulje holdet havde vundet.
Dette betød samtidig også at de skulle til Kina i januar 2017 og spille i WESG's Main event, hvor der blev spillet om over 10.000.000 kr. Her imponerede de også, men efter en tæt finale, måtte de nøjes med en andenplads og 2.700.000 kr.
Herefter gik det danske hold ind i en stille zone, hvor de ikke præsterede det folk havde forventet af dem, og den 13. maj blev holdet opløst efter spillernes ønske.
Jon " BabyKnight" Andersen bliver under Cloud9 banneret og fortsætter som streamer. BabyKnight bliver Cloud9's anden streamer, hvor den første er den kendte streamer Wehsing "SingSIng" Yuen.
BabyKnight's Twitch kanal kan findes her.
BabyKnight skriver også i en Tweet at han har fundet et nyt hold og begynder at træne med dem snart.
I've already found a new team and will start practicing with them in a few days. Also staying on C9 as a streamer. Excited about the future!
— Jon Andersen (@BabyKnight_DotA) 13. maj 2017
Det vides ikke endnu hvad de fire øvrige spillere gør, men The International Shuffle er stadig undervejs, så det er muligt, at vi måske kommer til at se dem igen.
The International Shuffle er en periode, hvor hold kan udskifte spillere som de ønsker. Hvis hold udskifter spillere efter denne periode er ovre, kan de ikke blive inviteret til The International, og skal derfor kæmpe sig igennem kvalifikationskampe, hvis de vil med.
The International shuffle slutter den 16. maj, kl 10:00.