Udover at der i weekenden bliver spillet IEM Sydney, så skal der også findes en vinder ved DreamHack Tours. Der er 680.000 kroner at spille om, og det er et voldsomt stærkt felt. Danskerne er godt repræsenteret med både Heroic og Tricked på banen. Jacob "Pimp" Winneche er med til at analysere kampene, hvor Niels "rizc" Topp vil skabe hype som kommentator. De otte hold, som deltager ved DreamHack Tours er fordelt i to grupper:
Gruppe A | Gruppe B |
![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() ![]() ![]() ![]() |
De første kampe starter den 6. maj, og du kan se programmet herunder for den første dag:
Hold | Hold | Klokken |
![]() |
![]() |
12:00 |
![]() |
![]() |
13:30 |
![]() |
![]() |
15:00 |
![]() |
![]() |
16:30 |
Gruppe A | Vinderkamp | 18:00 |
Gruppe B | Vinderkamp | 19:30 |
Tid til at tage skridtet ind i T1 for Heroic
Det er endelig blevet mere eller mindre officielt, at Henrik "
FeTiSh" Christensen er trådt til som coach for holdet. Hvor han siden den 23. marts har været tilknyttet holdets ESEA lineup. Heroic kommer næsten direkte fra DreamHack Austin, hvor de tabte en tæt semifinale til Immortals. Både Nikolaj "niko" Kristensen og Jakob "JUGi" Hansen havde en særdeles stærk fremvisning, men resten af holdet var meget op og ned, hvor især Valdemar "valde" Bjørn Vangså var langt fra hans normale høje niveau.
Med den dårlige præstation fra
North i Sydney, så ville en sejr i Tours sætte Heroic som Danmarks andet bedste hold.
Afgørende spiller: Valdemar "valde" Bjørn Vangså startede kold i de fleste kampe i Austin, og med et stærkere felt i Tours, så har Heroic ikke råd til, at en af deres tre stjerner har en sløv start.
Kan mousesports også på LAN?
Da Nikola "
NiKo" Kovač blev købt ud af mousesports, så forventede alle at holdet ville styrtdykke i niveau. Det er ikke sket, men tværtimod har mousesports sjældent set så stærke ude. Tomáš "oskar" Šťastný har været dominerende online, hvor hans dynamiske stil med AWPen er til konstante problemer for modstanderen.
Det er dog ikke ham, at øjnene vil være på, men også holdets nyeste tilføjelse. Den unge Robin "
ropz" Kool har spredt død og ødelæggelse i FPL, og det bliver første gang, at vi er ham til et større LAN. Ikke nok med at han er en stærk aimer, så spiller han også imponerende smart af en så ung spiller. Kan mousesports finde samme form på LAN som online, så kan de nå finalen.
Afgørende spiller: Mange unge spillere har et dyk i performance, når de går fra deres vante online miljø og settings til LAN, og om Robin "ropz" Kool kan holde til presset og et uvant miljø bliver afgørende for mousesports.
Ingen s1mple løsning for Natus Vincere
Det stjernespækkede CIS team har ikke haft nogen gode måneder, og selvom at lineuppet på papiret burde sætte dem i kampen om at være verdens bedste, så har de ikke kunne indløse det potentiale. Siden sejren ved ESL One New York er de kun nået semifinalen to gange, og de oplevede online mod mousesports deres første 16:0 afklapsning lige inden Tours. Oleksandr "
s1mple" Kostyliev kan skyde holdet til sejr ene mand, men hvis ikke holdet snart begynder at indløse noget af deres potentiale, så skal der nok være en udskiftning i den nære fremtid.
Afgørende spiller: Egor "flamie" Vasilyev skal genfinde niveauet fra 2016, hvis Na’Vi skal kæmpe sig tilbage blandt verdens tre bedste hold. Han sluttede StarLadder med 0.90 i rating, og for en stjernespiller er det langt under niveau, uagtet om man nu skal dele frags med s1mple.
Misfits: Er franskmændene løsningen?
Holdets navn er ganske passende for dem i gruppen, hvor holdet har mistet deres bedste spiller da Russel "
Twistzz" Van Dulken blev hentet til Liquid. Som erstatning bænkede Misfits Skyler "Relyks" Weaver, og tilføjede to franske spillere i form af David "devoduvek" Dobrosavljevic og François "AmaNEk" Delaunay, som tidligere spillede for Vexed. Deres tidligere LAN erfaring består af ESWC 2016 og Assembly Winter 2017, og det er to til tre trin op i modstandernes niveau for de to franskmænd.
Holdets vej til Tours var gennem frygtindgydende hold som Bee’s Money Crew, Luminosity og NRG Esports.
Kan holdet vinde en BO1 vil det være overraskende, da de både mangler fire power, mappoolen og synergien for at kunne spille op med de andre hold. Selvom holdets sejrs-procent på maps ser solid ud, så skal man ikke lade sig snyde, da Misfits er i bunden af NA, og derfor spiller mod mange T3 og T4 hold.
Afgørende spiller: Hunter "SicK" Mims var sammen med Twistzz en stærk duo, og han har tidligere vist, at han kan hamle op med de tunge drenge fra Fnatic og Virtus.pro.
Super excited to attend @DreamHack Tours in the upincoming days. We're going to give it our all, and prove we belong there! 💪😎 #Grinding 🙄
— Patrick Hansen (@TRC_es3tag) May 2, 2017
Kan Tricked snyde modstanderne?
Danskerne kom med på et afbud, da flyet som Gambit skulle med efter DreamHack Austin blev forsinket, og de derved ikke kunne nå at
få et visa til Abay "HObbit" Khasenov. Det er en rigtig god mulighed for Tricked, hvor de kan vise, at de er et hold på vej op. Man kunne nemt forfalde til at give dem samme chancer som Misfits, men holdet har en bedre taktisk tilgang, markant bedre synergi og mappool. Tricked blev knebent slået i den første europæiske Minor kvalifikation, hvor de tabte til PENTA. Ved Copenhagen Games røg de ud efter en tæt kamp mod dreamchasers, som endte i finalen, og på vejen dertil slog de NRG Esports.
Tours bliver holdets chance for at prøve kræfter med modstandere, som de normalt ikke møder. Selvom G2 måske er en for stor mundfuld, så kan de på en god dag spille EnVyUs og HellRaisers tæt.
Afgørende spiller
: Det er Patrick "es3tag" Hansen, som skal ramme samme niveau, som han gør online.
Har HellRaisers rejst sig efter Austin?
Kirill "
ANGE1" Karasiow har fået genopbygget HellRaisers, som nu igen er et farligt hold, der ligger på kanten til at bryde ind i T1. I Austin kom holdet aldrig rigtig i gang, de vandt kun mod Luminosity, og fik prygl af Gambit og Heroic. Hele holdet med undtagelse af ANGE1 havde en skidt turnering, hvor Bence "DeadFox" Böröcz og Martin "STYKO" Styk endte med henholdsvis 0.69 og 0.72 i rating. Det er sjældent, at det meste af et hold underperformer, og det sker nok ikke igen. HellRaisers har dog en ret unik stil, hvor du som T kan sætte hele opsparingen på, at der bliver pushet når de spiller CT.
Afgørende spiller: Bence "DeadFox" Böröcz har været enormt god til at åbne mappet for holdet, og skal de kæmpe sig gennem gruppen, så skal han lede trop.
Har G2 Esports hjemmebane fordel?
Franskmændene måtte i Austin se sig slået ud af Gambit, og holdet har været langt fra det dominerende superteam, som det på papiret skulle være. De tabte åbningskampen til Cloud9, og måtte ud i alle tre maps i kampen om overlevelse mod Liquid. I kampen om den sidste plads i gruppen mod Cloud9, var det igen en tæt BO3, hvor Kenny "
kennyS" Schrub og Dan "apEX" Madesclaire bar holdet til sejr. Den næste kamp var også en tæt BO3, men holdet kunne ikke slå Gambit, og til trods for den massive mængde talent på holdet, så giver det ikke resultater.
Deres dobbelt AWP setup er næsten standard på samtlige maps, og når det virker er det dødbringende, men sætter også en sine begrænsninger på dynamikken i deres setups. Den tidligere klippestabile Nathan "
NBK-" Schmitt, har haft en række dårlige måneder, og hans rating for de sidste tre er på 0.81. Det samme fald har superstjernen, Richard "shox" Papillon, også haft, og han har i samme periode ramt 1.01. I modsætning til kennyS, som har genfundet et voldsomt niveau, og flopper G2 endnu en turnering, så er spørgsmålet om der skal skiftes spillere.
Afgørende spiller: En superstjerne som Richard "shox" Papillon, skal have større impact end han har pt., og skal G2 superteamet blive en succes, så skal han steppe op.
EnVyUs: Hvem hjælper ScreaM?
Efter skabelsen af G2 så fremstod EnVyUs som samlingen af de efterladte, men med tilføjelsen af Adil " ScreaM" Benrlitom, så var der muligheder i lineuppet. Ved cs_summit blev de slået 2:0 af SK, og røg ud efter en tæt 1:2 til OpTic. Kampen mod OpTic viste, at EnVyUs stadig har meget at arbejde med, og deres taktiske dybde går til anklerne. Selvom Alexandre "xms" Forté har vist et ganske solidt niveau, så er talentmassen på holdet ikke enorm. Indtil at de får opbygget et solidt fundament med roller, synergi og taktik, så lever og dør holdet med om ScreaM har en god dag.
Afgørende spiller: Adil "ScreaM" Benrlitom er holdets eneste stjerne, og de har brug for at han spiller godt hver eneste kamp. Rammer han dagen, så kan han dominere enhver modstander, men gør han ikke det, så har holdet ikke meget at byde ind med.
Turneringen bliver streamet på Twitch: