I går annoncerede North, at de har tilføjet et academy hold. Holdet deltager allerede ved den åbne CS:GO turnering Copenhagen Games, hvor de er havnet i gruppe C sammen med BERIH, Just.MSI og Red Reserve. Vi fangede Frederik "LOMME" Nielsen til en snak om, hvor længe dette projekt har været undervejs, og hvad holdets forventninger er til både North og Copenhagen Games.
North nævnte, at I var et ombejlet hold. Hvordan opstod kontakten, og hvor længe har I spillet sammen?
Vi har ikke spillet sammen så længe. Ca. siden den 25. marts, så omkring to ugers tid.
Det var Jacob "Maelk" Toft-Andersen, som kontaktede os, og det var ret nemt at vælge North. Jeg havde også et par andre tilbud, men jeg havde mere lyst til det her projekt.
Glad to see the legendary @avecsgo return to CS, now as a coach. Best IGL of all-time.
— Thorin (@Thooorin) April 12, 2017
Med både dig og legenden Alexander "ave" Holdt på holdet, bliver I så et stærkt taktisk hold?
Min fornemmelse, forventning og håb er, at vi på sigt kan blive et rigtigt stærkt taktisk hold. Vi har faktisk ikke mødt ave endnu, men for Nicolai "glace" Jensen og mig, som er gamle 1.6 spillere, så er det virkeligt noget, vi ser frem til. Jeg glæder mig i hvert fald til at lære noget af en så stærk taktiker som ave.
Det er North, som har sørget for ave, og at han bliver vores coach. Men vi har nogle rigtigt gode brikker, så nu handler det bare om at få dem til at passe. Og vi glæder os til at komme i gang.
Also I'm excited through the roof to have the honor of working with @avecsgo. Legend returning to the scene, and on my team? Unreal.
— Nicolai S. Jensen (@glaceCSGO) April 12, 2017
Hvad er jeres mål ved Copenhagen Games, og er der et hold i gruppen, som kan være en udfordring?
Målet er jo altid at komme så langt som muligt, men vi vil gerne ud af gruppen og helst nå til main turneringen. I gruppen er det nok Red Reserve, som er den største trussel. Vi har praccet lidt mod dem under vores forberedelse til CPHG, og de virker ret solide. Turneringen er dog ligeså meget en læringsproces for at prøve at få kommunikationen til at flyde. Vi kommer også til at arbejde med simple taktikker, og så bruge de stærke aimere, som vi har på holdet.
Red Reserve er et brasiliansk hold, som har spillet i Europa det sidste stykke tid. De består blandt andet af den tidligere mibr, Keyd Stars og Luminosity Gaming spiller Renato "nak" Nakano. Vito ”kNg” Giuseppe er også et stort talent og har over de sidste tre måneder en rating på 1.36, og han er en af de næste potentielle stjerner fra Brasilien.
Hvem er din favorit til at vinde turneringen?
Jeg tror, at det enten bliver BIG, som virker super stærke eller Team LDLC, som også er meget op og ned. BIG virker som et hold med et stærkt fundament både med kommunikation og taktik. BIG slog Gambit Esports lige inden Copenhagen Games om oprykning til ESEA Pro League, så de er nok i topform.
Jeg er enormt glad for denne mulighed, og ser frem til at udvikle os og repræsentere North!
#HearTheRoar
Det bliver spændende at følge holdet, og se deres udvikling. Og hvordan ave kommer til at fungere i coachrollen.