I sidste uge fandt vi de to sidste semifinalister blandt de fire hold, som spillede kvartfinaler. Vinderne af disse kvartfinaler blev Fnatic og Misftis, der så i denne uge skal op i mod henholdsvis G2 Esports og Unicorns of Love i kampen om en finaleplads og chancen for at vinde EU LCS, og du kan bette på resultaterne her. Vi går i dybden med kampene, der går i gang fra klokken 17.00 i dag, herunder

G2 Esports vs. Fnatic

G2 Esports - Logo

Fnatic - Logo

Den første semifinale bliver spillet i dag kl. 17:00 og står i mellem G2 Esports og Fnatic. G2 har haft et fænomenalt split, hvilket har resulteret i et enkelt nederlag i dette split, som noget overraskende faldt til Team ROCCAT. Men ellers har G2 været flyvende i dette split og har fejet al modstand af vejen, hvilket også ses på EU LCS All-Pro holdet, hvor tre ud af fem spillere er fra G2 - inkl. danske Jesper "Zven" Svenningsen. Du kan se hele annoceringen i den fulde video her.

Så det bliver noget af en udfordring for Fnatic, der har hele tre danskere i deres line-up:

  •  Mads "Broxah" Brock-Pedersen: Jungle
  •  Rasmus "Caps" Winther: Mid
  •  Jesse "Jesiz" Lee: Support

Så set med danske øjne kunne vi håbe på en sejr til Fnatic, så vi kunne få tre danskere i EU LCS-finalen. Dette er heller ikke helt umuligt, da Fnatic overraskede mange i sidste runde af playoffs, hvor de noget overraskende tog en komfortabel 3-0 sejr over H2K Gaming, der på forhånd var udråbt til storfavoritter.

Midlaneren Caps har dog givet udtryk for i et interview, at han føler, at H2K og G2 er på nogenlunde samme niveau, da de har samme spillestil. Så vi kan i Danmark håbe på, at Caps og resten af Fnatic kan overraske og sikre dem selv en plads i finalen. Du kan se hele interviewet med Fnatic's midlaner her.

"Jeg ville rangere G2 nogenlunde lige så højt som H2K [...] H2K og G2 er virkelig tæt på hinanden, de har den samme spillestil".

Unicorns of Love vs. Misfits

Unicorns of Love - Logo

Misfits - Logo

Den anden semifinale i EU LCS bliver spillet i morgen kl. 17:00, og her står kampen mellem veteranerne fra Unicorns of Love og rookie-holdet Misfits. UoL havde allerede sikret deres plads i semifinalen gennem deres førsteplads i gruppespilet, så det er Misfits, som har skullet spille kvartfinalen for at deltage.

Misfits skulle i kvartfinalen op i mod spillerne fra Splyce, og her formåede holdet at reverse sweepe, hvilket vil sige at man vinder 3-2 efter at have været bagud 2-0 efter de to første kampe. Dette var et noget overraskende resultat, hvis man ser på, hvor dominerende Splyce var i de to første kampe, men Misfits tog sig sammen og færdiggjorde altså deres reverse sweep. Du kan se highlights fra den spændende kvartfinale i videoen herunder:

 

Misfits vandt sidste gang, de to hold mødtes i gruppespillet, så de har måske et lille overtag på den måde. Dog har Unicorns of Love også været stærke i denne sæson, og har udover Misfits, kun indkasseret et nederlag til G2. Der er lagt i kakkeloven til et spændende opgør mellem to af de bedste hold i EU LCS, man kunne ikke ønske sig mere fra en semifinale.

Du kan finde streamen, hvor de to semifinaler bliver vist, herunder:

 

Hvilke af de fire hold tror du, der ender med at stå finalen i den sidste kamp om kronen af EU LCS?