Tidligere i dag bragte vi  et interview med ejeren af Tricked Esport, Morten "Phy" Jensen omkring Trickeds forventninger til DM i CS:GO. Tricked anses til at være favoritter ved turneringen, men spørger man Singularitys Allan "AnJ" Jensen, skal man i stedet sætte sin penge på ham og hans hold.

Vi tror helt sikkert på, at vi kan slå Tricked. Vi arbejder pt. hårdt til bootcamp på at blive så klar som muligt. Men Tricked er et godt hold. De har gode individualister, men også et stærkt lederskab, erfaring og taktisk overblik. Så vi skal være klar fra start for at slå dem.

Men før Singularity kan gøre sig forhåbninger om at møde Tricked, skal de først igennem Copenhagen Flames. Den kamp frygter AnJ dog ikke helt lige så meget, og han er ivrig efter at bevise, at SIngularity fortjener den femteplads, de har sneget sig op på, på top 10 listen over de danske hold. 

Første kamp mod Flames kan sagtens blive hård, nu de har Cadian med. Vi plejer at have godt styr på dem, men han bidrager med en masse nye og gode ting. Men for at opnå vores målsætning må vi ikke tabe til hverken dem eller eFuture, så vi ser fremad mod en finale plads til DM.

Men i den modsatte lejr hos Copenhagen Flames er man lige så opsat på en topplacering, fortæller CPHF's ejer, Steffen Thomsen. 

Vi går efter sejren, men top 2 er succes kriteriet. Vi kan godt slå Singularity. Vi har spillet tæt med dem, og vi ser det som et 50-50 opgør. De er rigtig gode og kan nå langt ved både DM og Copenhagen Games. Ved DM håber vi naturligvis på at sende dem ud, men ingen tvivl om, at det bliver en hård match.

DM i CS:GO spilles d. 12. april i Øksnehallen i København til Copenhagen Games. Tidplanen ser ud som følger:

  • 14:30 FUAH vs Fragsters 
  • 14:30 Singularity vs CPH Flames 
  • 18:00 Tricked vs FUAH/Fragsters 
  • 18:00 eFuture vs Singularity/CPH Flames
  • 21:30 Finale: ? vs ?
Singularity består af:
Peter "Inzta" Kragelund
Allan "AnJ" Jensen
Thomas "Ryxxo" Nielsen
Lucas "Lukki" Pilheden
Mads "Console" Skovby
                                                                            Copenhagen Flames består af
 Mosaver " doktizh" Bandri 
 Ismail " refrezh" Ali 
Victor " Andkilde" Andkilde 
Casper " Celrate" Andersen 
(Stand-in) Casper " cadiaN" Møller