Produktionsselskabet Highwire har fulgt Astralis tæt op til Majoren i Atlanta, der kulminerede med deres sejr. De mange timers optagelse er netop blevet klippet færdigt, og dokumentaren ruller over skærmen på DR3 den 27. marts, og ikke 24. april som først annonceret. Det bliver en dokumentar i tre dele, der hver især kommer til at vare 30 minutter. Du kan allerede se første afsnit den 26. online på DR. I programoversigten har dokumentaren navnet ’Astralis – mod stjernerne’ og der står følgende:

"I vinteren 2016 samles 5 af de bedste danske counterstrike-spillere og sammen stifter de holdet Astralis. De har to mål. De vil selv eje holdet og dermed kontrollere slagets gang. Og de vil være verdens bedste til counterstrike.

I løbet af et år har DR3 fulgt holdet i bestræbelserne på at kravle helt op til toppen i en verden af esport, der samtidig eksploderer i pengepræmier og opmærksomhed fra fans og medier over hele verden.

5 spillere skal fungere sammen på et nyt hold. Men det går ikke som de havde forestillet sig. Der skal foretages nogle drastiske ændringer hvis holdet skal lykkes med rejsen mod verdenstoppen."

Der er nok sneget sig en tastefejl ind med 2016, da Astralis blev stiftet den 19. januar 2016. Du kan se traileren for dokumentaren herunder - dokumentarens første afsnit er blevet tildelt titlen: Den svære start.


Hvordan selve dokumentaren er vinklet bliver spændende og se, men Astralis har selv produceret den løbende serie ’Astralis: To The Stars’, hvor der er fire afsnit indtil nu. Og Astralis var også med i dokumentaren fra DreamHack Masters, som fulgte Astralis og NiP op til DreamHack Masters Malmø.


Om DR3 kan hamle op med niveauet fra Astralis bliver spændende at se, men det er ikke første gang, at DR følger et Counter-Strike hold. Det gjorde de nemlig også tilbage i 2002 med ’Made in Denmark: Dræb for Dollars’, hvor de fulgte Spirit of Amiga til CPL.

Andreas "Xyp9x" Højsleth og Peter "dupreeh" Rothmann var også blandt spillerne i Copenhagen Wolves, som dokumentaren ‘The Wolves Are Coming’ omhandlede da Copenhagen Wolves spillede ved ESWC 2013 i Paris.