Liquid har haft en række svingende resultater og har både haft flere coaches og spillere inde over. Jacob "Pimp" Winneche har været på Liquid i ni måneder og var med at sikre Liquid en 3-4. plads ved ESL One New York og en 9-11. plads ved ELEAGUE Majoren. Til sidstnævne blev de dog lammetævet af Astralis.

Liquid har lige fået fingrene en af de få ingameleaders i Amerika, Peter "stanislaw" Jarguz, og det har nok betydet en komplet ændret tilgang til spillet og taktikker. Pimp har fortalt i hans POWER Blogs, at det ikke altid har været nemt med holdets personligheder. Han fortæller på holdets hjemmeside:

”Det er med mixede følelser af tristhed og spænding, at jeg ikke længere vil være en del af det faste lineup. Jeg føler ikke længere at spille for Liquid opfylder mine personlige forventninger og mål. Og jeg føler heller ikke, at jeg kan forpligtige mig nok til at fortsætte med holdet på langt sigt.

Det har været en god oplevelse, og jeg ikke vil ikke bytte det for noget i verden. Jeg er ikke færdig som spiller, og jeg leder aktivt efter et andet hold med samme vision som mig. Jeg vil gerne sige tak til Liquid for alting de har gjort for mig. Det har været en livsoplevelse, som jeg ikke vil være foruden.”

Pimp har ikke et tilbud i hånden, men det er nok tvivlsomt, at han finder en plads på Heroic, North eller Astralis. Han har dog et skillset, som er eftertragtet og har været den anden bedste spiller på Liquid i hele 2017. Han vil stadig være backup for holdet, indtil de finder en fast femte mand. 

Hvis man skulle se på potentielle hold, hvor Pimp kunne ende:

  • mousesports har længe haft rygter om, at Timo "Spiidi" Richter skulle bænkes og kunne blive erstattet af Martin "STYKO" Styk fra HellRaisers. Pimp ville være en stærk kandidat for begge hold. 
  • Rogue har stadig ikke signet en fast femte mand til deres lineup, og Pimp ville være et godt bud. Og skulle Rogue vælge at gå efter et fuldt dansk lineup, så er Pimp ikke til at komme udenom.
  • Dignitas har også lige annonceret et nyt lineup, som forhåbentligt ikke kaster håndklædet i ringen ligeså hurtigt om QWERTY. Det er et dog et hold, som mangler firepower, og Pimp vil være en opgradering på flere af pladserne.
  • Der er dog ingen, der siger, at Pimp har opgivet sit amerikanske eventyr, og både OpTic og Cloud9 ville kunne bruge en spiller med hans skillset og kaliber.