Når Astralis og FaZe møder hinanden foran 10.000 mennesker i Spodek arenaen i Katowice, så er det ikke blot to rivaler som mødes. De kæmper både om titlen, men også 700.000 kroner til vinderen, og taberen må tage til takke med 280.000.
Derudover er der lagt op til et rigtigt spændende matchup i finalens BO5, hvor Finn "karrigan" Andersen møder sit gamle hold, som bænkede og erstattede ham med Lukas "gla1ve" Rossander. Man kan sige, at det har været en god beslutning for begge hold, hvor Astralis vandt Majoren ved ELEAGUE, mens karrigan har også fået transformeret FaZe. FaZe er ikke længere blot et upset hold, som kan vinde BO1s, men falder fladt når det gælder en BO3, og presset stiger.
Det er også længe siden, at karrigan har stået i en finale.
Last time I was in a Grand Final was with my former team mates in @astralisgg in Oct 2015. This time we play against each other. Im ready.
— Finn Andersen (@karriganCSGO) March 4, 2017
Astralis har været i en del finaler siden afskeden med karrigan, og Markus "Kjaerbye" Kjærbye fortæller i en pressemeddelelse:
Vi slog FaZe i gruppespillet, men det er noget helt andet at spille finale foran 10-12.000 tilskuere i en af de helt store turneringer. Uanset hvem man møder i finalen i en turnering, hvor alle verdens bedste hold er med, er der ikke en eneste let runde. At vi samtidig skal møde den tidligere Astralis in-game leader "karrigan" gør det selvfølgelig endnu mere specielt.
Efter vi vandt Major'en havde vi ikke en super god turnering i Las Vegas for et par uger siden, og vores optakt til Katowice har været præget af lidt sygdom, men jeg synes, vi har spillet os op som hold. I de seneste to kampe har vi fundet rytmen, og kan vi holde det momentum ved vi, at vi er meget svære at slå.
Finalen er lidt utraditionelt en bedst af fem, og på papiret giver det Astralis en fordel. Da de har en af verdens bedste mappools, og FaZe kun har haft et par dage med deres seneste tilføjelse, Nikola "NiKo" Kovač.
Det er dog også en kamp mellem stilarter, hvor Astralis spiller mere struktureret, og FaZe er et langt mere løst team, som tilpasser og justerer sig ’on-the-go’. Det giver også god mening, når man har et så talentfuldt lineup, som FaZe kan bryste sig af.
Hvis vi tager et kig hos Danske spil så er Astralis fortsat favoritter til at vinde kampen. Med et odds på 1.50 til Astralis og 2.5 på FaZe, så er der nok for første gang en egentlig værdi i at spille på de danske drenge fra Astralis. Herudover bliverer duellen mellem Nicolai "dev1ce" Reedtz og NiKo rigtig spændende, og med super gode odds. Den sidste del er om BO5 formatet, for kommer vi virkelig til at se alle 5 maps i denne kamp eller ej?
Du kan se alle spilforslag til kampen lige her.
Begge hold har længe haft Cobblestone som deres permanente ban, og i denne BO5, hvor de kun har ét ban hver. Så er spørgsmålet, hvem der fjerner mappet, eller om begge hold gambler lidt. gla1ve har tidligere udtalt, at de kan spille alle maps, og NiKo har vist mange gange, at han kan carry et hold til sejr på mappet, som han gjorde ofte på mousesports.
Udover Cobblestone så spiller begge hold samtlige maps, og FaZe viste mod Immortals, at de selv med den minimale træningstid også har et par ticks i ærmet på maps som Inferno.
Da holdene mødtes i gruppen til en BO1, som Astralis vandt, så endte de på Train. Det er også et map, som vi helt sikkert kan forvente at se.
Mapstats for holdene er i nogen grad er misvisende, da FaZe spillede med en anden spiller i de fleste af deres kampe. Men de er absolut et stærkere lineup med tilføjelsen af NiKo, og de har begge 100% winrate på Inferno på LAN over de sidste tre måneder.
Train er et map, som de begge gerne spiller, og Astralis vandt deres BO1 matchup, men FaZe trak det længste strå i tiebreakeren, som endte med at afgøre holdenes seeding i gruppen.
Nuke har Astralis haft både op- og nedture på, men FaZe har ikke tabt mappet endnu efter fem spillede kampe. Hvis man så på danskernes T-side mod Heroic, så er det nok faktisk et map, som FaZe har en fordel på. Selvom mappet er meget kommunikations og rotations bestemmende, så har FaZe vist et højt niveau på det.
Mirage har altid været et stærkt map for begge parter, og bliver i høj grad afgjort af, hvilke spillere der dukker op. Vi så i går, hvor farlige FaZe var bare med deagles i hånden. Det skulle gerne blive et tæt map.
Overpass har længe været en hjemmebane for Astralis, hvor de i perioder var verdens bedste på mappet. karrigan har dog tilføjet en dimension mere til FaZe, som også før hans ankomst spillede mappet godt. Det er samtidig et map, som NiKo i mousesports ofte udøvede sin dominans på. Kommer Astralis skidt fra start på Overpass, så har de en tendens til at spille for passivt, hvilket mod FaZe kommer til at koste dyrt.
Det sidste map bliver enten Inferno eller Cache, medmindre begge hold gambler med Cobblestone. Cache var længe et af de bedste maps for både FaZe, men også NiKo da han spillede i mousesports. Astralis har vist, at de kan spille mappet ganske solidt, men er langt fra verdens bedste på mappet.
Inferno er stadig et stort spørgsmålstegn for mange hold, og selvom både Astralis og FaZe er ubesejrede på mappet, så vil det være et gamble fra begge hold. Ender vi på Inferno, så vil FaZe nok fremstå som favoritten, da de både som individer, og med karrigan er bedre til at tilpasse sig løbende.
Stats 2.0 af Petar "Tgwri1s" Milovanovic
Andreas "Xyp9x" Højsleth har haft en fremragende turnering, hvor han også blev valgt som turneringens MVP før finalen. Selvom hans vanvittige 12 1vX sætter ham i en klasse over andre ved denne turnering, så viser det også, at Astralis skulle have tabt markant flere runder end de gjorde.
Vi anbefaler, at du sætter dig i en behagelig stilling, og sætter dig og nyder dette brag af en kamp, som spilles klokken 18:30.