Naser Khader er for længst stoppet med at ryste på hovedet, af dem der bruger oceaner af tid på computerspil. Dette skyldes måske at hans egen søn har en stor interesse for netop computerspil og esport, så det var altså helt okay, at hoppe op af sofaen og juble da Astralis vandt Majoren i Atlanta. Hans søn har nemlig mødt nogle af hans bedste venner igennem computerspil og esport, hvor de jævnligt mødes hos hinanden til LAN-parties eller turneringer rundt om i landet. Udover at spille en masse computer sammen, så er sønnen også begyndt at lave fysisk træning sammen med den ene af hans venner fra computerspil. 

Hvor det er vigtigt at hold som Astralis og North fremhæver hvor vigtigt det er at spise sundt og dyrke motion for at kunne opretholde et højt niveau. Ellers kan de unge altid tage et kig på vores elskede Jarosław "pashaBiceps" Jarząbkowski, som i øjeblikket ødelægger alt i CS:GO med hans overarm. 

Faktisk er der mange af elitespillerne i CS:GO, som tidligere har dyrket sport på eliteplan, men har måtte indstille karriereren pga. en skade. Det var en af grundende til at vi i dag har Nicolai "dev1ce" Reedtz, som netop valgte at fokusere på CS:GO, da han pådrog sig en knæskade, og det satte en begrænsning på hans badminton karriere. 

Naser Khader fremhæver også at den gamle myte med esport som en asocial sportsgren for længst er død. Ved netop esport er det en nødvendighed, at du kommunikerer med dine hold kammerater. De mødes også ved LANs og Bootcamps, og giver hånden til ens modstander ved turneringer efter en spillet kamp. 
Som vi skrev i går, så er median alderen for en seer af esport 28 år, hvor det efterhånden kun er de ældre generationer, som ikke forstår dette nymodens pjat.

Der er allerede en lang række af efterskoler, HF´er og andre uddannelsessteder, som har taget esport ind som linje, og dette er sket tiltrods for at DIF stadigvæk ikke er kommet ud af hullet. Vi har lavet en samlet liste over alle disse steder i Danmark, og du kan finde den lige her: Danske esportsforeninger og -skoler.

DIF har i lang tid beklaget sig omkring den faldende tilgang til foreningslivet her i Danmark. Dette er sket som en del af fitness boomet i Danmark, hvor fodboldstøvler og håndboldsko er byttet ud med håndvægte og proteinpulver. Men esport har potentialet til at blive danmarks klart største idrætsgren, hvor fodbold har 350.000 medlemmer, så har esport altså det dobbelte med 700.000 i følge Naser Khader.

Naser Khader har selv delt opslaget på hans Facebook og det bliver taget meget blandet i mod. Dog er det værd at bemærke, at de sure og uvidende kommentarer oftest kommer fra generationen før computer og internet. Så på samme måde som vi fik undervisning i anden verdenskrig, skulle de nok have en omgang esport på skemaet.