NA og EU LCS er efterhånden ved at være godt i gang, og indtil videre har Cloud9 ( med danske Nicolaj "Jensen" Jensen) og Unicorns of Love vist dominans i hver deres liga. Men derfor skal man ikke afskrive de forsvarende mestre, henholdsvis TSM og G2. Det mener en række eksperter, vi har taget en snak med. Vi har bedt Peter "Atom" Thomsen fra Aurora Esports Club (tidligere Tricked eSport), Rasmus "MrRallez" Skinneholm fra Fnatic Academy og Lasse "Eloguden" Gade fra Fragsters om at placere deres top 3 til playoffs i EU og NA:

EU

I den europæiske liga mener Atom, at Summer Splittets top 2 i sidste sæson gentager successen. Hans EU top 3 er:

EU 1. 2. 3.
Atom
G2 logo.pngG2 Esports Splyce logo.png Splyce Misfits.pngMisfits


Atom har placeret G2 og Splyce så højt, fordi de ikke har foretaget roster changes inden denne sæson.

Grunden til, jeg synes, de ligger en del over de andre hold, er, at de har holdt sammen. De viste begge, at de var stærke sidste split, og nye teams skal brugere længere tid for at blive ligeså stærke. Som nummer 3 vil jeg sætte Misfits. Deres individuelle spillere er virkelig stærke, såsom Barney " Alphari" Morris i top, Steven "Hans" Liv som ADC og Lee "KaKAO" Byung-kwon i jungle. De har trænet i lang tid op til LCS, så jeg tror helt klart, de spiller med toppen.

Og MrRallez er meget enig i Atoms top 3. Han peger selv på disse hold:

EU             1. 2. 3.
MrRallez
           G2 logo.pngG2 Esports Splyce logo.png Splyce Fnaticlogo.png Fnatic
I EU har jeg G2 som nummer 1, fordi de har ekstremt gode spillere, samtidig med at de har det bedste macro spil og teamwork i europa. Nummer 2 er Splyce, fordi de ligesom G2 har styr på deres macro, teamwork og har vist, at de altid er foran metaen, fx da de sidste år var det første hold til at spille Taliyah og Kassadin. Nummer 3 er jeg ikke helt sikker på, men jeg vil sige, det bliver Fnatic, fordi efter min mening er Rasmus " Caps" Winther den bedste mid i EU. 

NA


Når det kommer til den nordamerikanske liga, tror MrRallez ikke, at C9 fortsætter den nuværende dominans. Hans top 3 er:

NA 1. 2. 3.
MrRallez Team SoloMid.png TSM   Cloud9x.png Cloud9   CLG Logo.png CLG

TSM bliver nummer 1, fordi de har vist, de er det bedste hold i NA i lang tid, uanset hvordan det går i starten af splittet. Udover det har de den bedste mid og jungler i NA. Nummer 2 bliver Cloud9, fordi de viste, de var det stærkeste hold ved Worlds, og de har kun haft 1 roster change siden. Så de kommer stadigvæk til at være et hold med rigtig gode sidelanes i Jensen og Jung "Impact" Eon-yeong og en rigtig stabil bot lane.

Det er en analyse, som Eloguden fra danske Fragsters følger med på. Hans top 3 i NA er:

NA  1.     2.      3.
Eloguden
 Team SoloMid.png TSM       Cloud9x.png Cloud9  Phoenix1logo square.png Phoenix1

TSM har det samme lineup som sidste år, pånær Jason " WildTurtle" Tran. De er gode individuelt, Søren "Bjergsen" Bjerg og Dennis "Svenskeren" Johnsen har god synergi. Da metaen er meget omkring mid/jungle, tror jeg, de kommer til at se stærke ud. Phoenix1 har fået Ryu i midlane, som er en rigtig stærk spiller, som tidligere har spillet i H2k, hvor han altid har set stærk ud. De har også fået kt Rolster gamle ADC, No "Arrow" Dong-hyeon, som er en rigtig stærk spiller. 

Så selvom TSM og G2 ikke har haft den mest optimale start, så har erfaringen på plads, og de kan lynhurtigt vende tilbage til toppen.