Et halvt år efter sidste Major, ESL One Cologne 2016, kan vi endelig se samtlige af verdens tophold i CS:GO kæmpe mod hinanden. Og det handler ikke blot om en præmiesum på 7.000.000 kroner, men også om noget mere vigtigt – om at være verdens bedste. Majoren er unik, da det er der hvor de stærkeste teams mødes, og denne gang er ikke anderledes. Det, der er anderledes, er dog formatet, hvor ELEAGUE ligesom ved kvalifikationen gør brug af Swiss-formatet. Det betyder, at holdene minimum kommer til at spille tre kampe, hvor en Major tidligere kunne ende for et hold efter to. Dette er tredje del, som omhandler: Natus Vincere, mousesports, Liquid og EnVyUs.

Del 1: Gambit Esports, North, Fnatic og G2 Esports
Del 2: SK, HellRaisers, Virtus.Pro og OpTic

Jeg har indtalt et preview, som indeholder en del ekstra information. Nedenunder er der et skriftligt preview af Natus Vincere, mousesports, Liquid og EnVyUs

Natus Vincere

Da Oleksandr "s1mple" Kostylev blev tilføjet Natus Vincere på bekostning af holdets ingameleader, Danylo "Zeus" Teslenko, så havde de fleste nok forventet, at Na’Vi skulle til at vinde nogle flere turneringer. Valve ødelagde dog denne drøm, da de introducerede reglerne omkring coaches, hvor det var meningen at holdets coach, Sergey "starix" Ischuk, skulle kalde for holdet. Det var en hård start, da holdet crashede ud på hjemmebane efter to tabte kampe til Astralis og TyLoo ved StarSeries Season 2. Det fik de vendt ved ESL One New York, som de vandt, hvor s1mple viste hans vanvittige talent. Igen på hjemmebane ved EPICENTER, må de nøjes med en 3-4 plads, da de heller ikke kunne stoppe det toptunede Dignitas. Ved IEM Oakland så det helt skidt ud for holdet, som startede ud med at tabe 16:6 til Liquid, og endte med at have tabt tre af deres fem kampe i gruppespillet. Det er to måneder siden, at holdet sidst har spillet en officiel kamp, og Denis "seized" Kostin må være blevet mere komfortabel i rollen som ingame leader. De har i gennemsnit 160 timer over de sidste to uger, og det er utænkeligt at holdet ikke går videre til playoffs. Det er langt fra utænkeligt, at det er Natus Vincere som sætter en stopper for et af de danske håb, da de på papiret er et af de farligste lineups nogensinde samlet.

Spiller, man skal holde øje med: Oleksandr "s1mple" Kostylev – Det største talent på scenen og du ved aldrig, hvad han finder på.

mousesports

Holdet blev længe båret af gentagende voldsomme enmands præstationer fra Nikola "NiKo" Kovač, som samtidig også havde rollen som ingame leader. Efter tilføjelsen af Christian "loWel" Antoran har NiKo ikke kunne holde samme niveau, hvor han har opgivet en del af hans plads til at facilitere loWel. Det er selvfølgelig enormt pænt, men skal mousesports have en chance for at nå playoffs ved denne Major, så er det på baggrund af NiKo, som skal have den plads han påkræver. loWel har deltaget ved fire LANs med mousesports, hvor de ved ELEAGUE Season 2 blev slået af OpTic, som vandt turneringen. Ved ESL Pro League Season 4 tabte de i semifinalen til vinderne fra Cloud9, hvilket ikke var dårlige turneringer for holdet. Det gik dog helt galt ved IEM Oakland, hvor holdet gik 0:5, og havde en rundeforskel på -34. Det blev der rettet op på ved Major kvalifikationen, hvor de efter en afklapsning fra HellRaisers slog Spirit, TyLoo og Immortals, hvor de tre hold sammenlagt fik 11 omgange.
mousesports er komplet utilregnelige, hvor de kan være en trussel mod eliteholdene på en god dag, og knap være en udfordring mod T3 hold på en dårlig dag. Chris ” chrisJ” de Jong er dog efterhånden blevet mere stabil i sit spil, og chrisJ kan også skyde hans hold til sejr. Holdet har i gennemsnit 91 timer over de sidste to uger, så mon ikke de har et es eller to i ærmet.

Spiller, man skal holde øje med: Nikola "NiKo" Kovač – Et enormt talent, som kan vende enhver omgang med ethvert våben, men er specialist med en deagle.

Natus Vincere må nok ses som favoritter i dette matchup, men sidst de to hold mødtes tilbage i oktober, før loWel endte på mousesports, så udvekslede de maps. Det kunne blive en fantastisk kamp, hvis det blev NiKo mod s1mple, men i realiteten har s1mple et langt bedre hold med en langt bedre mappool.

Liquid 

Der er nok ingen tvivl om, at denne Major er sidste chance for det nuværende Liquid lineup, og kommer der ikke et fornuftigt resultat på bordet, så skal der skiftes spillere. Liquid var også et af de hold, som blev ramt af ændringerne omkring coachen, og har siden da kastet titlen som ingame leader frem og tilbage mellem Spencer "Hiko" Martin og Nicholas "nitr0" Cannella, som var det en pose med en lort. Holdet mangler en leder, men forhåbenligt har Wilton "zews" Prado fået rettet nogle af de problemer som Liquid stod med. Det kunne man se med Josh "jdm64" Marzano, som var Nordamerikas bedste AWPer før han joinede Liquid, men han fik ikke samme hjælp til at åbne op og bruge sine talenter på Liquid, som han gjorde i CLG. Det betød at hans impact var stærkt reduceret, og det største lyspunkt for Liquid har været Jonathan "EliGE" Jablonowski. Jacob "Pimp" Winneche har spillet solidt på Liquid, men han har sjældent mulighed for at hive sit hold til sejr, da hans rolle er at hjælpe de tre andre stjerner. Det er dog umådeligt svært, hvis de ikke selv ved, hvad de vil, og hvordan de vil gøre det.
Liquid har bootcampet i Europa op til Majoren, og forhåbentligt får de en bedre fremvisning end ved IEM Oakland, hvor de godt nok slog Na’Vi, men blev jordet af Astralis 16:1 lige efter.

Spiller, man skal holde øje med: Jonathan "EliGE" Jablonowski - Kan åbne mappet som få i Nordamerika.

EnVyUs 

Efter en række skuffende resultater, blev Christophe ”SIXER” Xia hevet ind på holdet i stedet for Timothée "DEVIL" Démolon tilbage i oktober. SIXER har gjort det ganske solidt, og er både en dygtig supportspiller, men også lidt af en cobblestone specialist. Som vi nævnte i det første preview, hvor vi så på G2 Esport, så er denne Major mere eller mindre det sidste hurra for de fanske hold. Selvom EnVyUs vandt WESG, så var det med nød og næppe, at de kæmpede sig forbi TyLoo og Space Soldiers i to tætte Bo3s. Hvor langt EnVyUs kan gå ved Majoren kommer helt til at afhænge af Kenny "kennyS" Schrub og Dan "apEX" Madesclaire. Ligesom Virtus.pro der også deltog ved WESG, så har EnVyUs et relativt lavt antal timer i CS:GO over de sidste to uger, hvor kun to er over 60 timer. Både Vincent "Happy" Schopenhauer og Nathan "NBK" Schmitt har haft svært ved at finde deres niveau, hvor NBK er langt fra den klippefaste support, som han spillede i midten og slutningen af 2015. Happy har måske bedre stats, men har ofte været uden impact i kampe, hvor hans stil som lurker ofte resulterede i, at enten tog hans hold sitet, og han fik et nemt kill fra flanken. Eller holdet blev skudt i smadder, og han fik et kill eller to i en 1v3+, som i sidste ende havde ringe impact.
Holdet havde en større identitetskrise og har både skiftet spillere og roller på holdet, men intet har løst deres problemer, og siden Inferno røg ud af mappoolen, så har holdet virkeligt haft en dårlig mappool. De må have mareridt om Train, hvor de gentagende gange har forcebuyet sig helt ude af kampe. Dust2 og Cobblestone er holdets stærkeste maps, hvor de er utroligt svingende på resten.

Spiller, man skal holde øje med: Kenny "kennyS" Schrub - Nøglespilleren på holdet.


EnVyUs og Liquid bliver nok ikke en episk kamp, men nok nærmere rå aimdueller, hvor EnVyUs på papiret har det stærkeste lineup, men Liquid burde stå stærkest i den taktiske afdeling.