Sørenn "socN" Falcke har for kort tid siden offentliggjort, at han trækker i trøjen igen hos fm-eSports.
Det er ikke mindre end to uger siden, at Imperial valgte at tage afsked med deres hold, grundet økonomiske problemer i den genopstået organisation. Dette medførte, at holdet også valgte at gå hver til sit, hvor socN var et af medlemmerne. Dengang fortalte socN Gaming.dk, at han regnede med at fortsætte i spillet, men at fremtiden var uvist.
Nu står socN klar med sine tidligere holdkammerater fra England, som han spillede meget med tilbage i 2014.
glad to announce i will once again play for @fmeSports with some of my best friends les go! @neilzinhoCSGO @Whindanski @somftw @hudzGG :>
— Sørenn Falke (@socnCSGO) August 12, 2016
Gaming.dk fangede socN, for at høre en kort forklaring på, hvorfor han har valgt at vende tilbage til fm-eSports:
Efter Imperial foldede, kiggede jeg mig lidt omkring, for at se hvad der var af muligheder. Der gik ikke længe, før jeg faldt i snak med nEiLZiNHo om, at de muligvis manglede 1, og da jeg altid har været meget gode venner med de fleste fra deres hold, var jeg max klar på at give det en chance igen.
Udover socN, vil Phil "Whindanski" Nicholas også blive set i fm-eSports fremover. Men med to nye spillere i et fuldt hold, følger der også afsked med to spillere. fm-eSports fortæller på deres hjemmeside, at det i denne omgang er Aaron "fre1" Frei og Tramaine "stan1ey" Stanley, som har måtte tage trøjerne af.
Vi vil derfor fremover se socN i et engelsk hold, bestående af følgende spillere:
Neil "nEiLZiNHo" Finlay
George "HudzG" Hoskins
Som "s0m" Hadow
Sørenn "socN" Falke
Phil "Whindanski" Nicholas