Henrik "FeTiSh" Christensen har fortalt Gaming.dk, at de resterende medlemmer fra The Imperial har valgt at gå hvert til sit.
For godt 12 timer siden offentliggjorde The Imperial, at de valgte at tage afsked med deres CS:GO-hold. Dernæst valgte Daniel "mertz" Mertz at forlade holdet, hvilket du kan læse mere om her. Netop som mertz forlod The Imperial, blev Gaming.dk oplyst om, at Kevin "KS" Svenningsen også har forladt holdet. KS ønskede dog ikke at kommentere på sin afsked med holdet.
Med mertz og KS ude af holdet, kontaktede Gaming.dk de 3 tilbageværende spillere, for at høre, om de ville fortsætte i samme båd. Her blev vi informeret om, at efter mertz og KS valgte at forlade gruppen, så resten af holdet ingen grund til at blive sammen.
Sørenn "socN" Falke:
Efer mertz og KS valgte at forlade os, så vi ingen grund til at fortsætte. Vi havde nok svært ved at finde en erstatning for kaspeR. Det virkede bare alt for uoverskueligt sidste gang, så vi valgte istedet at gå hver til sit.
Gaming.dk spurgte også FeTiSh, om han ville fortsætte med at spille, hvor han kort fortælte, at han endnu ikke har tænkt over det.
De følgende fem spillere, er nu derfor på fri fod:
Henrik “FeTiSh” Christensen
Bo “Wantz” Vestergaard
Sørenn “socN” Falke
Kevin “KS” Svenningsen
Daniel "mertz" Mertz