Gambit Gaming fik noget af et problem tidligere, da deres midlaner, Alexey "Alex Ich" Ichetovkin, valgte at forlade det russiske mandskab til fordel for Ninjas in Pyjamas, hvor han noget overraskende indtog toppen. I dag kan Gambit Gaming dog meddele, at Sebastian “niQ” Robak har fået en fast plads på holdet.

Oprindeligt skulle niQ ikke være en permanent løsning. Holdet ville først se ham an, før han skulle ansættes på fuldtid hos det russiske League of Legends Championship Series hold. Han har dog gjort det så godt over den seneste periode, at de nu har tilbudt ham en plads i startfemmeren fast.

Lineup:

  • Evgeny "Darien" Mazaev - Top
  • Danil "Diamondprox" Reshetnikov - Jungle
  • Sebastian “niQ” Robak - Mid
  • Evgeny "Genja" Andryushin - ADC
  • Edward "Edward" Abgaryan - Support

Den 20-årige polak ved godt, at der er noget af et pres på hans skuldre, eftersom han overtager en af de absolut bedste mid-laners plads i Europa. Han er dog klar til at yde sit bedste:

I am very happy to join Gambit Gaming, as it is really big opportunity for me to improve as a player. Joining such a great team is a really big responsibility, so now I have to train harder and more than ever before. I am really thankful to Gambit for giving me a chance and I will do everything I can to not let them down.

Holdets næste kamp er i morgen, når et sultent Copenhagen Wolves skal forsøge at hive point i hus mod det russisk-anlagte hold. Fredag venter Alliance, hvilket ikke just er en nemmere opgave. Så Gambit Gaming har noget at skulle vise.