I går blev der spillet EU LCS, og det var en dansk sejrsaften, da alle danske spillere var med til at hive en sejr hjem til deres respektive hold. De danske spillere i den europæiske LCS er Alliances Mike "Wickd" Petersen og Henrik "Froggen" Hansen, SK Gamings Dennis "Svenskeren" Johnsen og Jesse "Jesiz" Le samt Supa Hot Crews Rasmus "MrRallez" Skinneholm.

Den danske organisation, Copenhagen Wolves, har derimod ikke det store held med sig, da de ligger på en delt sidsteplads i tabellen.

Førstepladsen den næste uges tid vil unægteligt blive afgjort i aften, da Alliance og SK Gaming brager sammen i en absolut topkamp, når de to hold åbner dagens LCS-kampe klokken 18.00 dansk tid.

Supa Hot Crew får dog mulighed for at træde et skridt nærmere toppen, når de møder Gambit Gaming, som i går sejrede overbevisende mod Fnatic.


Programmet for aftenens kampe i EU LCS kan ses her:

Tidspunkt Holdnavn vs. Holdnavn
18.00 Alliance

SK Gaming

19.00 Millenium
Fnatic
20.00 Copenhagen Wolves

ROCCAT


21.00 Gambit Gaming
Supa Hot Crew


Stillingen ser således ud inden aftenens kampe:

# Holdnavn V T
1 Alliance 4 1
1 SK Gaming 4 1
3 Millenium 3 2
3 Supa Hot Crew 3 2
5 Fnatic 2 3
5 Gambit Gaming 2 3
7 Copenhagen Wolves 1 4
7 ROCCAT 1 4

Alle kampene bliver streamet direkte fra studiet Köln i Tyskland og kan ses på streamen herunder fra klokken 18.00 dansk tid.