De fleste der prøvede game-moded husker nok den kaos og den morskab, der var i at spille One For All. Derfor kan summoners med hang til den slags nu glæde sig, da Riot Games netop har offentliggjort, at dette game mode vender tilbage med et lille twist!

Twistet er, at det vil være Mirror Mode, således at alle ti spillere, hvilket vil sige begge hold, spiller den samme champion. Så der vil være masser af muligheder for at lave nogle helt ensartede hold. Denne gang foregår det på Howling Abyss.

Champions vil blive valgt på tværs af begge hold, så kombinationen af de valgte champions vil udgøre en procentiel chance for at denne champion bliver valgt. Eksempelvis, hvis fire spillere vælger Ezreal og tre spillere vælger Blitzcrank og de sidste spillere hver vælger en forskellig champion, vil der være 40% chance for at alle spiller Ezreal, 30% chance for at alle spiller Blitzcrank, og 10% chance for hver af de sidste. Dog gælder det, at hvis en champion bliver valgt af over halvdelen af spillerne, vil det automatisk blive den champion, alle spiller.

Ydermere gælder det, at du kan låse op for et nyt summoner ikon ved blot at spille et enkelt spil i denne game mode, og derudover vil der i One For All: Mirror Mode være mulighed for at købe et 'Battle Boost' for 150 RP, som midlertidigt låser op for alle skins til den valgte champion for alle spillere på holdet. Et battle boost giver også hver spiller på holdet et et-game boost på 100 IP.

One For All: Mirror Mode vil være live på serverne fra den 29. maj til den 8. juni.