Sidste spillerunde af Steelseries Ligaen udspiller sig i aften, hvor det endeligt bliver afgjort, hvilke hold der kvalificerer sig til finalerne, som spilles den 6.-8. juni.

Samtlige hold i Superserien har været præget af mange udskiftninger i den seneste tid, men dette forhindrer ikke tirsdagens kampe i at sætte et punktum for en flot niende sæson af Steelseries Ligaen.

Som sædvanligt ligger det stærke mandskab fra FUMSL, der nu er spredt ud over mandskaber i blandt andre de nyannoncerede LeftoverZ, endnu i front med solide seks sejre ud af otte mulige, hvoraf de kun har lidt nederlag til drengene fra NewStyle på tredjepladsen.

I mellem de to poler ligger Reason Gaming og lurer. Et hold, der for nyligt har hentet forstærkninger i PnX og CadiaN fra Tricked eSport på fjerdepladsen og som derfor stiller op med en splittet startfemmer på ligaens sidste spilledag.

Meget kan endnu ske i ligaen. Alle hold skal samlet set nå op på ti afviklede kampe efter i aften, hvorpå de fire øverste hold vil være at finde ved de førnævnte online finaler.

Gaming.dks caster Rasmus "Ztereo" Engholm sidder som sædvanligt bag mikrofonen på streamen, som kan følges herunder.


Watch live video from GamingDK on www.twitch.tv