Valve skulle eftersigende være i gang med at udvikle treeren til deres succesfulde Half Life-serie. I hvert fald hvis man skal tro på Minh Le, der er en af skaberne bag Counter-Strike. I et interview med Nowgamer siger han, at der højst sandsynligt er en ny version af Half Life på vej.

En af Valves mest populære spiltitler, Half Life, er måske tilbage i en ny udgave. Spillet blev udgivet tilbage i 1998 og har siden da været en fast del af folks spilbibliotek. Minh Le, der påstår, at han har set billeder fra det kommende Half Life, er ikke længere ansat hos Valve.

Minh Le ytrede følgende, hvilket satte gang i hele rygtemøllen:

I think it's kind of public knowledge that people know that it is being worked on, so if I was to say 'yeah, I've seen some images' like some concept art of it that wouldn't be big news.

I guess I could say that I did see something that could be in the Half-Life universe. I mean it wouldn't surprise anyone if I said yeah they're working on it.

To go out on a limb, I would say I did see some Half-Life 3 concept art.

It wouldn't be any news if I said 'yes, I saw it' and it looks great. I was really excited when I saw that, like 'wow, this looks great'.

Det er altså stadig spekulationer, og der er ingen klare beviser på, at Valve faktisk er i gang med at udvikle det efterhånden meget omtalte Half Life 3.