Den mest succesfulde danske Starcraft 2-spiller gennem tiden, Jon "BabyKnight" Andersen, trækker sig tilbage fra professionel Starcraft 2. Det bekendtgjorde han i denne uge i et indlæg på teamliquid.net's forum. Her skrev han blandt andet følgende:
Today marks the end of a big part of my life. Today, I am no longer a StarCraft II pro gamer. This has been one of the toughest decisions I've ever had to make, and I've taken a lot of time to think about it to make sure it is the right one.
Den danske stjerne, der repræsenterer Millenium Gaming til dagligt, giver manglende motivation til de lange daglige træningspas, som grunden til at han nu trækker sig som professionel SC2-spiller. BabyKnight vil dog fuldføre sin deltagelse i denne sæsons WCS Europe, hvor han er nået til det første gruppespil, men vil derefter stoppe med at spille SC2 på professionelt niveau.
Karrierestoppet fra SC2 betyder dog ikke nødvendigvis, at vi er færdige med at se BabyKnight på allerhøjeste niveau i professionel e-sport. Danskeren, der startede sin karriere som DotA-spiller, udtaler i samme indlæg, at han har genvundet sin interesse for DotA, og at han fremover vil fokusere på den populære MOBA:
Recently, I started playing DotA again, and I realised that right now this is the game that I can play for almost unlimited amount of hours with no breaks. Whereas StarCraft II has become to me, a game that I have to force myself really hard to play.
Du kan følge BabyKnights sidste SC2-kampe imorgen fra klokken 17.00 på WCS Europe's twitch-kanal.