Sommeren har ramt Danmark med "hedebølge", der ikke just forstærker lysten til at sidde indendørs foran computeren. Og dog, for når der er LCS EU Summer Split på programmet, kan det være svært at argumentere for ikke at blive foran skærmen.
Der er fem kampe på programmet, hvilket betyder, at alle danskere skal i ilden i dag. De første levende billeder er Mike "Wickd" Petersen og Henrik "Froggen" Hansen, når Alliance tager imod Gambit Gaming. Den kamp begynder klokken 17.00.
Bagefter er der ingen danske spillere, der skal i kamp, men Danmarks største e-sportorganisation, Copenhagen Wolves, er som bekendt tilbage i LCS. De møder fnatic klokken 18.00.
Dagens største danskeropgør sker omkring klokken 21.00, hvor Rasmus "MrRalleZ" Skinneholm fra SUPA HOT CREW XD skal forsøge at slå SK Gaming, som har Dennis "Svenskeren" Johnsen og Jesse "Jesiz" Le på holdkortet.
Aftenens kampe kan følges via streamen her:
Watch live video from Riot Games on www.twitch.tv