Sommerperioden nærmer sig med hastige skridt, og normalt er det en periode, hvor der ikke sker det helt store, men det er ikke tilfældet denne gang. Danske Reason Gaming, som virkelig har gjort det godt på det sidste, har nemlig valgt at foretage hele fire ændringer.

Først og fremmest har Michael "Friis" Jørgensen ikke tid til at spille mere. Danni "smF" Dyg og Frederik "LOMME" Nielsen har valgt at tage en pause fra Counter-Strike: Global Offensive, mens Nikolaj "EXR" Therkildsen så var eneste mand tilbage.

EXR fortsætter dog under Reason Gaming flaget med fire andre spillere. De nye, han har allieret sig med, var alle en del af det tidligere 3DMAX-mandskab. Ja faktisk mangler kun Lukas "gla1ve" Rossander for, at det ville være samme hold igen.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at Philip "aizy" Aistrup har valgt at slutte sig til. Det er ikke mange uger siden, at han blev annonceret som en del af et nyt ESC Gaming-hold, men det var åbenbart ikke helt, som Aizy havde regnet med.

Lineup:

  • Nikolaj "EXR" Therkildsen
  • Nichlas "Nille" Busk
  • Jacob "Pimp" Winneche
  • Mathias "MSL" Lauridsen
  • Philip "aizy" Aistrup

Den eneste tilbageværende på Reason Gaming fra den forrige startfemmer, EXR, siger følgende omkring hans nye erhvervelser til holdets hjemmeside:

It has been a terrible period over the last 3 weeks. Friis didn't have time to play, so we decided to find another player (MSL) Then smF and LOMME decided to stop playing for a while, and karrigan said yes to another offer. It left me and MSL alone, and we decided to ask some of his former 3dmax teammates to make a squad. It went pretty well, and after a discussion about which org we should play under we decided to join Reason as we really wanted to play under the Reason Gaming name. I'm really glad to be playing with the former 3dmax guys - they are pretty cool, and we are today happy to announce a full lineup. A lineup with a lot of experience and some really good individual players. Hopefully we can make some good results in the future and play some big tournaments.

De næste par måneder står nu på intensiv træning for de fem spillere, der skal trænes sammen. De har dog allesammen spillet sammen tidligere på kryds og tværs - ja MSL spillede endda tidligere sammen med EXR i netop Reason Gaming.