Den 17. juli lyder startskuddet til endnu en omgang af DreamHack Valencia, som netop har løftet sløret for én af de spiltitler, som skal være en del af eventen, nemlig Counter-Strike: Global Offensive.
Nogle husker nok eventen fra 2012, hvor de legendariske svenskere fra Ninjas in Pyjamas startede deres karriere i det - dengang - nye spil.
Eventen løber af stablen fra den 17.-20. juli i Feria Valencia. Der vil i alt være 16 hold, som skal dyste om den stadigvæk ukendte præmiepulje.
De fleste af holdene vil få en invitation, mens der fra den 23.-25. maj vil blive afviklet en online kvalifikation udelukkende for spanske hold, hvor to hold vil kvalificere sig.
Sidste år var det n!faculty, der trak det længste strå og slog Clan-Mystik i finalen og dermed vandt eventen. Hvem mon vinder i år?