Den danske organisation, Copenhagen Wolves, kan glæde sig over, at deres League of Legends mandskab atter engang er fuldtallig. Efter Konstantinos "FORG1VEN247" Tzortziou og Maurice "Amazing" Stückenschneider valgte at forlade holdet, måtte de på jagt efter to nye - de er i dag blevet annonceret.
Holdet har haft en noget turbulent tid, hvor det blandt andet blev til en sjetteplads i den netop overståede LCS Europe Season 4 Spring Regular Season. Denne plads gav en billet til LCS Europe Season 4 Spring Playoffs, men her blev det også til en sjetteplads.
I kampen om en bedre sæson i den kommende udgave af den europæiske LCS har holdet valgt at alliere sig med henholdsvis Karim "Airwaks" Benghalia og Pawel "Woolite" Pruski. Førstnævnte vil indtage jungler-positionen og er en velkendt Challenger-spiller, mens Woolite tidligere spillede for Denial eSports.EU som AD.
Lineup:
- Joey "YoungBuck" Steltenpool (top)
- Karim "Airwaks" Benghalia (jungle)
- Viktor "cowTard" Stymne (mid)
- Pawel "Woolite" Pruski (adc)
- Petar "Unlimited" Georgiev (sup)
De to nye spillere havde lidt at ytre til Copenhagen Wolves' Officielle Facebook. Især Airwaks ved godt, at hans forgænger virkelig gjorde det godt.
Hey everyone ! I am very happy to join CW, I've had a warm welcome aswell. I know that replacing Amazing will be a tough job but i'll do my best and hope that it will work out for us this split. I'm thankful to Copenhagen Wolves to give me the oportunity to play in the LCS.
Woolite er rigtig optimistisk og klar til at tage kampen om med de bedste League of Legends spillere.
I'm really excited to start playing with these awesome guys. I'm ready to play on the highest level and prove everyone that we can be one of the best teams.
Copenhagen Wolves har lidt tid til at forberede sig, inden næste sæson går i gang. Om hvorvidt de to nye tilføjelser vil medføre, at holdet ender højere oppe end sjettepladsen i denne sæson, får vi at se med tiden.