En af Danmarks største FIFA 14 turnering finder sted i næste måned. Arrangørerne bag turneringen er sports-gaming, og det officielle navn for turneringen er "Aalborg Open". Præmiepuljen er i turneringen det største, Danmark har set længe i FIFA.
De tilmeldte vil blive delt op i 32 grupper á fire personer, hvoraf de to bedste i hver pulje går videre til hovedturneringen. Der vil blive oprettet ekstra puljer, hvis det forventede deltagerantal på 128 bliver oversteget. Hvis dette finder sted, vil enkelte af de dårligste toere ryge ud, da hovedturneringen har plads til 64 deltagere.
Der vil være præmier til turneringens top otte:
- Førstepræmie: 10.000 kroner kontant, samt gavekort, ekstra merchandise og gaver
- Andenpræmie: 2.000 kroner kontant, samt gavekort, ekstra merchandise og gaver
- Tredjepræmie: 500 kroner kontant, samt gavekort, ekstra merchandise og gaver
- Fjerde- til ottendepræmie: Gavekort samt ekstra merchandise og gaver
Den samlede præmiesum vil være på knapt 25.000 kroner og er sponsoreret af EA Sport Danmark, Royal Unibrew, Playstation Danmark samt Dan's Poolhall, som også ligger lokaler til begivenheden.
Turneringskampene vil blive afviklet på Playstation 4 konsollen, som vil være sat til en sprød LED skærm, så mesterskaberne i FIFA 14 kan blive afviklet på bedste manér.
I løbet af dagen vil der være præmier til en samlet sum af over 10.000 kroner, som bliver uddelt ved konkurrencer, lodtrækninger og andet. Disse præmier er blandt andet et gavekort på 2.000 kroner Freebet på Oddset, to styk minicruise og en paintball tur for seks personer ved Funhouse.dk i Nørresundby.
Generel information for turneringen:
- Turneringen afvikles søndag den 1. juni fra klokken 10:00 til 19:00
- Adressen er Dan's Poolhall, Ved Stranden 13 1. tv., 9000 Aalborg
- Billetterne koster 100 kroner stykket, plus gebyr, og kan bestilles online.
- Er der yderligere spørgsmål vedrørende turneringen, kan de stilles til [email protected].
Den store præmiesum vil uden tvivl gøre eventen eftertragtet, så det er bare med at få skaffet sig en billet til en af Danmarks største Fifa-turneringer i en længere periode.