Danmarks bedste mandskab har valgt at smide René ”cajunb” Borg ud af holdets startfemmer. Ifølge kilder tæt på holdet skyldes beslutningen, at Team Dignitas har været uenige om nogle ting, hvilket altså i sidste ende har medført, at cajunb må forlade holdet. Derudover er cajunb fjernet fra Team Dignitas' hjemmeside.

Vi hev fat i cajunb, der på nuværende tidspunkt ikke har andet at sige end:

Jeg ønsker ikke at udtale mig på nuværende tidspunkt.

Det er endnu ikke lykkedes os at få en kommentar fra Team Dignitas.

De fire tilbageværende er:

  • Henrik "FeTiSh" Christensen
  • Nicolai "device" Reedtz
  • Peter "dupreeh" Rothmann
  • Andreas "Xyp9x" Højsleth

Dignitas har ellers på det seneste leveret flere topresultater, hvor hold som Natus Vincere, Ninjas in Pyjamas, Virtus.pro, LGB eSport og andre er blevet besejret. Selv udtalte Peter ”dupreeh” Rasmussen for fire dage siden til os her på Gaming.dk, at det er fantastisk, hvordan det går for holdet.

Nu, ja der er situationen en anden. Team Dignitas leder efter en 5. mand, der skal erstatte en af Danmarks bedste aimere, mens cajunb atter er på fri markedet.

På billedet ses Team Dignitas med tidligere spiller, cajunb, og nuværende dupreeh, Xyp9x, FeTiSh og dev1ce