Danmarks bedste hold gør bedre figur for hver dag der går, synes det. En hård aften er netop overstået for Team Dignitas i ESEA Invite, hvor nogle af verdens bedste hold stod for skud. Og alle kampe blev hevet hjem i danskernes favør.

Først og fremmest vandt Dignitas sikkert over Polens bedste hold, Virtus.Pro. Kort efter var de godt 18.000 tilskuere vidner til en imponerende opvisning på nuke, som fik selv kommentatorerne til at måbe. Med en sejr på 16-0 blev svenske LGB rundbarberet i en voldsom grad, der ikke er set magen længe.

Derefter blev det tid til aftenens højdepunkt. Kampen mod Ninjas in Pyjamas, som skulle spilles på inferno. Kampen bølgede frem og tilbage, men i anden halvleg var det danskerne, der var stærkest, hvilket medførte, at de kunne lave et comeback fra stillingen 5-10 til en sejr på 16-11 i stedet.

Team Dignitas' resultater:

  • vs. Virtus Pro 16-3
  • vs. LGB 16-0
  • vs. Ninjas in Pyjamas 16-11
Vi vandt alle kampe, og jeg var lort i alle kampe, så det var nice at blive carried af et velspillenede hold :D! Andreas spillede super godt både i går og idag! Håber der var god underholdning til folket, og at I kigger med en anden god gang!

- Henrik "FeTiSh" Christensen, holdkaptajn for Team Dignitas.

Det var også planlagt, at Dignitas skulle spille mod Clan-Mystik, men den kamp er udsat på ubestemt tid.