Millenium kan ånde lettet op efter en aften, hvor de fik sikret sig en plads i den kommende sæson af LCS. Ninjas in Pyjamas startede ud som lyn og torden og vandt første game uden problemer, men derefter tog Millenium skeen i egen hånd.
De to efterfølgende kampe gik uhindret til et Millenium mandskab, der ellers havde store problemer i den tidlige del af spillet. I fjerde kamp lignede det, at Millenium ville gå hen og sikre sig de sidste fornødne point, men sådan ville Ninjas in Pyjamas det ikke.
Lineup Ninjas in Pyjamas:
- Morten "Zorozero" Rosenquist - Top
- Johan "Hulberto" Johansson - Jungle
- Erlend "Nukeduck" Holm - Mid
- Aleš "Freeze" Kněžínek - ADC
- Alfonso "Mithy" Rodriguez - Support
Lineup Millenium:
- Kevin "kev1n" Rubiszewski - Top
- Markus "Kottenx" Tingvall - Jungle
- Adrian "Kerp" Wetekam - Mid
- Jakub "Creaton" Grzegorzewski - ADC
- Alexander "Jree" Bergström - Support
Ninjas in Pyjamas vs. Millenium - Kamp 1
I første kamp var især Zorozero velspillende og langt foran farmmæssigt. Det - blandet med en rigtig god kommunikation - gjorde, at Ninjas in Pyjamas hele kampen igennem så ud til at være et godt stykke foran. Killmæssigt var Ninjas in Pyjamas også langt bedre stillet.
Det hele mundede ud i en relativt sikker sejr til Ninjas in Pyjamas, hvilket lagde bunden for anden kamp, der dog blev en helt anden affære.
Ninjas in Pyjamas vs. Millenium - Kamp 2
I næste opgør var det igen Ninjas in Pyjamas, der kom rigtig godt fra start. En tur i Milleniums jungle medførte en stjålet blå buff, hvilket efter kun 3:40 minutter blev fulgt op af et firstblood fra Johan "Hulberto" Johansson med sin Evelynn, eftersom Kevin "kev1n" Rubiszewski ikke kunne slippe væk.
De efterfølgende minutter gik igen i Ninjas in Pyjamas' favør, og Hulberto kunne efter små fem minutter se sig endnu et kill rigere, eftersom Adrian "Kerp" Wetekam blev offer for et velorganiseret gank fra Hulberto og Erlend "Nukeduck" Våtevik.
Første drage blev taget af Ninjas in Pyjamas efter godt 10 minutter, hvor de også havde overtaget det meste af Milleniums jungle - ja det erfarne LCS-hold lignede faktisk et mandskab, som var i gevaldige problemer, hvis man tager i betragtning, at de allerede havde tabt første kamp på dette tidspunkt.
I lang tid gik det meget frem og tilbage, men Ninjas in Pyjamas bibeholdte stadig føringen. Ja vi skal faktisk hele 17 minutter hen, før Millenium præsterede at få første kill til sig, da Alfonso "mithy" Aguirre Rodriguez med Leona måtte lade livet.
Selvom Ninjas in Pyjamas var et godt stykke foran, holdte Millenium dog stadig godt ved. I sidste kamp virkede splitpush rigtig godt for det dansk-besatte hold, men det valgte de ikke at tage i brug denne gang. Efter godt en time spillet lykkedes det for Millenium at få Baron.
Hele 72 minutter skulle tages i brug, før Millenium kunne ånde lettet op som vindere af opgøret. Det var noget af et comeback, de leverede, eftersom det i store dele af kampen lignede, at Ninjas in Pyjamas ville gå hen og vinde.
Ninjas in Pyjamas vs. Millenium - Kamp 3
Ninjas in Pyjamas havde forud for tredje kamp uden tvivl behov for lige at samle tankerne, eftersom de valgte at smide en 72 minutter kamp til Millenium. Allerede i pick- & ban-fasen så vi dog noget lidt anderledes. Det var nemlig en Mithy, der valgte at spille Vel'koz som support.
Kampen startede ud stille og roligt. Der skete ikke det helt store, og vi skal faktisk hele ni minutter ind i opgøret, før der var firstblood. Det var igen til Ninjas in Pyjamas' fordel, eftersom de præsterede at dræbe Kevin "kev1n" Rubiszewski i toppen og Jakub "Creaton" Grzegorzewski i bunden.
Efter 11 minutter blev den første drage så taget, da Ninjas in Pyjamas sikrede sig dragen helt uhindret, mens Markus "Kottenx" Tingvall prøvede at assistere i toppen, hvor det var samme kamp - altså Ryze mod Irelia - igen. Danske Zorozero kom igen bedst fra start med både farm og kills.
Første tårn røg efter godt 15 minutter, da Millenium fik fjernet top-tårnet, hvilket gav kev1n mulighed for at løbe rundt for at assistere på de andre lanes. Erlend "Nukeduck" Holm fik dog relativt hurtigt også bot-tårnet ned, så Millenium ikke kunne roame helt så meget, som de nok gerne ville.
Efter 30 minutter spillet stod det stadig utrolig lige guldmæssigt. Millenium havde et lille forspring, men det var ikke meget, de førte med.
Da der var spillet 43 minutter, lykkedes det Ninjas in Pyjamas at nappe Baron i smug, da Hulberto og Aleš "Freeze" Kněžínek på bedste vis fik dræbt Baron alene, mens resten af holdet holdte Millenium beskæftiget i midten.
Baron-buffen hjalp dog ikke Ninjas in Pyjamas synderligt meget, og de endte ud med at tabe kampen, hvilket satte Millenium i front med en samlet 2 - 1 score forud for næste map, som potentielt kunne gå hen og blive det sidste
Ninjas in Pyjamas vs. Millenium - Kamp 4
Denne gang startede kampen ud forholdsvis stille og roligt. Det var alt eller intet for Ninjas in Pyjamas, eftersom Millenium ville kvalificere sig næste sæson af LCS, hvis de vandt dette opgør. Derfor så det sort ud, da Millenium fik firstblood - heldigvis for Ninjas in Pyjamas fik de i samme ombæring hevet et kill i land.
Millenium fik kampens første tårn, da de pushede bot helt gevaldigt. Dog forblev Milleniums botlane - bestående af Creaton og Alexander "Jree" Bergström - stadig i bunden. Herefter kom der så fart på.
En drage kamp gjorde, at Nukeduck fik erhvervet sig et quadra, hvilket for alvor bragte Ninjas in Pyjamas tilbage i kampen. Det flotte quadra-kill blev efterfulgt af en drage, hvilket virkelig hjalp et hungrende Ninjas in Pyjamas.
Herefter gik det igen meget frem og tilbage. Millenium fik stille og roligt kæmpet sig tilbage, efter at Ninjas in Pyjamas var foran i guld. De fik sågar sikret sig en Baron og mulighed for at tonse op mid, men så kom ninjaerne i live, og på mirakuløst vis lykkedes det dem at erhverve sig et par kills, så de kunne løbe op mid og gøre kampen færdig.
Ninjas in Pyjamas vs. Millenium - Kamp 5
En score på 2 - 2 bragte os ud i en sidste og altafgørende kamp. Vinderen af denne kamp ville få en plads i den kommende sæson af LCS, men taberen måtte se sig til takke med at sidde på tilskuertribunen. Sagt på en anden måde: Det var altså nu, at holdene virkelig skulle finde deres bedste form frem.
Man kan dog roligt sige, at Ninjas in Pyjamas ikke ligefrem fik den start, de kunne ønske sig. Mithy blev nemlig fanget efter blot få minutter, hvilket gav et kill til kev1n på Irelia i toppen, hvilket gjorde livet surt for Zorozero.
Til trods for det kill, Millenium fik helt i starten af kampen, var det stadig Ninjas in Pyjamas, der så ud til at komme beds fra start. Farmmæssigt var de i hvert fald foran ligesom i alle de andre kampe. Danske Zorozero formåede endnu engang at gøre livet surt for kev1n og var foran meget forholdsvis mange minions.
Efter godt 11 minutter spillet røg første drage, da Millenium fik den dræbt uden de helt store problemer - Ninjas in Pyjamas bevægede sig ikke engang ned mod den.
Da kampen ramte 15-minutter mærket var Millenium en smule foran - helt præcis havde de godt 2.000 guld mere i bagagen. Ninjas in Pyjamas var dog et kill foran.
Da der var spillet 30 minutter, var det Millenium, der havde mest guld. Det var faktisk hele 4.000 guld foran et Ninjas in Pyjamas hold, der havde problemer med at finde sig til rette. De havde ikke rigtig styr på deres jungle, som Millenium bare vadede rundt i, som de havde lyst.
Da de 50 minutter blev rundet, var Millenium hele 12.000 guld foran, og man kunne godt se, at de havde taget teten. Selvom Ninjas in Pyjamas gentagende gange fik hevet vigtige kills i hus, gjorde et kontinuerligt push i deres base fra super minions, at de ikke rigtig kunne gennemføre noget som helst attackmæssigt.
Det hele mundede ud i, at Millenium til sidst lagde et for stort press på Ninjas in Pyjamas, hvilket altså vil sige, at Millenium vinder samlet med 3 -2 og dermed beholder sin plads i LCS, mens Ninjas in Pyjamas må tilbage i træningslejren for at få styr på det sidste.
I morgen fredag står den atter engang på League of Legends, når der er flere kampe i vente i EU LCS 2014 Season Summer Promotion. Denne gang er det henholdsvis SUPA HOT CREW XD og Copenhagen Wolves fra den tidligere LCS-sæson, som skal kæmpe om en plads i den næste sæson mod henholdsvis Cloud 9 Eclipse og Denial eSports.
Første på aftenens program er opgøret mellem Cloud 9 Eclipse og SUPA HOT CREW XD, som godt kan gå hen og blive en rigtig gyser. Førstnævnte har nemlig leveret gode resultater på det seneste, hvor de så sent som i den foregangende weekend vandt Copenhagen Games 2014 foran Copenhagen Wolves.
Klokken 22:00 bliver næste kamp så skudt i gang. Her er det Denial eSports og Copenhagen Wolves, der mødes i en kamp, hvor vinderen får en plads i den kommende LCS-sæson. Tidligere på måneden slog Denial eSports blandt andre Reason Gaming, så de skal altså ikke undervurderes.
Kampene med lineup og tid kan findes ude i højreside i matchtickeren. De bliver selvfølgelig streamet, hvilket sker på følgende stream.