Kommentar: Forfatterens personlige holdning om et givent emne. Kommentaren har til formål at skabe debat, men er ikke et udtryk for Gaming.dk's holdning.


Som overskriften så fint lyder, så er det på tide, at Copenhagen Games kommer ind i kampen og foretager nogle ændringer i måden, tingene gøres på. Udover forsinkelser, tyveri og dårlig mad, så bryster Copenhagen Games sig af at henvende sig til den professionelle del, men alligevel vil man med gruppespil give casual spillerne en på opleveren, når de taber 2-16 og 3-16 mod Ninjas in Pyjamas eller dignitas.

At de så derefter ryger ud, efter en tabt kamp i A-turneringen, lader vi bare stå for sig selv, for det viser vel rimelig godt, hvor fejlagtigt det er, at påstå, at man også satser på casual-spillerne, ved at sende dem hjem fredag formiddag. Det er smagsforvirring af rang.

Nok om formatet af CS:GO turneringen, det er blevet debatteret rigeligt allerede før eventen begyndte. Lad os i stedet kigge på selve eventen.

Forsinkelser, forsinkelser, forsinkelser...

Andre ord beskriver næppe torsdagen bedre. Det var her gruppespillet og turneringen skulle sættes i gang klokken 14:00, men det skete som bekendt ikke. Eller, administratorerne forsøgte at sætte kampene i gang, men serverne fungerede ikke. Halvanden time efter planlagt kampstart blev holdene kaldt op til adminbordet for at få nye porte, og kampene syntes at være lige rundt om hjørnet.

Det hjalp dog, men selvom de fleste kampe begyndte, opstod der et problem, der i mine øjne kun kan betegnes som hamrende uprofessionelt. Det drejede sig om den kamp, der skulle streames ud til de mange tusinde personer, som fulgte eventen online. Det viste sig, at der ikke var plads på serveren til streamerne. Man hyrer altså streamere ude fra for at komme og levere kampen til offentligheden, og så har man ikke engang sørget for nok pladser på serveren. Dette fandt man ydermere ud af klokken 16:00, to timer efter planlagt kampstart. Forsinkelserne blev så voldsomme, at kampene torsdag aften måtte rykkes til fredag formiddag.

Om natten sad blandt andre jeg selv i presseområdet og prøvede at finde hoved og hale i, hvem der havde spillet, og hvem der manglede at spille. Holdene havde spillet de sidste kampe lidt som det passede dem - de fleste på deres egne online servere.

En kollega fra HLTV.org var ovre og spørge, om jeg vidste noget om nogle af kampene, da holdene var væk, og administratorerne ikke havde opdateret resultaterne. Jeg lignede dog ligeså stort et spørgsmålstegn som ham, og han gik, uden held, på jagt efter resultater, mens jeg besluttede mig for at drage mod hotellet for at få noget søvn. Inden det opdager jeg dog, at admins har valgt at sidde og spille kamp på scenen i stedet for at opdatere resultaterne på Copenhagen Games' hjemmeside. Klokken er altså over 01:00 her, og billedet taler vist for sig selv.

Sikkerheden - er klistermærker vejen frem?

Vi kan vist roligt konkludere, at svaret er nej. Vi har set princippet med klistermærker på alle ens dele til computeren ved en del danske LANs efterhånden, og alle gange har det ikke været til andet en gene for de betalende gæster, som er blevet mødt af voldsomme køer, da denne registrering tager lang tid. Oftest ender folk også bare med at vade ud uden at blive tjekket for, om de nu har deres egne eller andres ting med ud.

Der var dog nogle fra crew, som var nede og fortælle i presseområdet, at der var blevet stjålet et par macbooks og et kamera natten til torsdag og fredag. Da jeg personligt spurgte Copenhagen Games' presseansvarlige, Kasper Østergaard, var han pudsigt nok den eneste hos hele crew, som ikke kendte til de stjålne sager, hvoraf kameraet eftersigende var blevet stjålet fra crew-området.

Det medførte dog en skærpet sikkerhed, når man forlod eventen, nu skulle man pludselig åbne sin taske og fremvise de ting, man tog med sig ud - pudsigt sammentræf. Der var dog intet i vejen for, at jeg ubemærket kunne tage min taske med mig til hotellet fredag aften.

I løbet af lørdagen begyndte problemet så virkelig at opstå. Gamle klistermærker skabte undren blandt de stakkels vagter, der skulle forsøge at holde styr på, hvem der var tyv. Der var en ung gut, som i lang tid stod og diskuterede med vagterne ved udgangen om, hvorvidt det nu var hans stationær, han havde med ud, da han eftersigende havde lånt den til en anden, som deltog som spiller ved eventen - selv var han der som gæst. Han endte dog med at få lov at gå.

Jeg oplevede dog kun sikkerheden på egen krop, da jeg forlod eventen sent lørdag aften. Da jeg kom til udgangen, insisterede vagten på at kigge i min taske, til min store irritation, da der var ti minutter til togets afgang, men jeg måtte jo bare makke ret. Den var godt proppet med alt for meget tøj, håndklæder og sengebetræk.

Jeg spurgte vagten om, hvordan han vil vurdere, hvorvidt udstyret i tasken var mit, fordi, som jeg pænt forklarede ham, er det da lidt underligt, at jeg har en mus med, når jeg medbringer bærbar. Det lod til, at han godt kunne se, hvor plat det var, og han løftede hurtigt den øverste del i min taske og lod mig så gå. Men helt ærligt, hvis jeg virkelig havde stjålet noget, så havde jeg nok gemt det dybt nede i tasken og ikke lagt det øverst til offentlig skue.

Elendig mad

Når man huser over 650 unge mennesker, må man forvente, at der skal noget mad til at behage deres maver. Til morgen var der franskbrød med lidt forskelligt pålæg, ikke det største udvalg, men det var fint til den trætte gamer, der i princippet kunne spise ligeså meget, som mavsen accepterede.

Maden i løbet af dagen var dog katastrofal. For en flad 20'er kunne man købe en counterbolle (en form for sandwich/burger med pålæg og salat i), dog skulle jeg have stoppet ved tanken om det, for en iskold og våd bolle med overdreven brug af dressing var ikke helt, hvad jeg forventede. Den var godt mast og kom direkte fra et meget koldt køleskab, og hele den ene side var våd, så brødet mest af alt mindede om en gang grød. Det skal retfærdigvis siges, at jeg senere på weekenden fik en counterbolle, som ikke var så våd, men lækker var den altså ikke.

Menuen bød heldigvis også på et par varme retter. Heldigvis og heldigvis skulle jeg dog nok snarere sige, for efter at have fået en toast, der maksimum havde været i maskinen i 30 sekunder, fair nok, der var lang kø, var jeg overbevist om, at bunden var skrabet, og deres franske hotdogs derfor måtte få mig til at føle mig som en lykkelig mand.

Det begyndte fantastisk, det var rent faktisk varmt, det jeg fik i hånden, men da jeg tog en bid forsvandt smilet så sandelig fra mine læber. Pølsen var kold. Nu havde jeg jo betalt, så jeg besluttede mig for at spise færdig, men da jeg nærmede mig bunden, blev jeg mødt af en flod af dressing, der ville få Gordon Ramsay til at hoppe ud fra en af broerne til Slotsholmen. For mit vedkommende måtte det stå på middagsmad ude i byen under resten af eventen.

Jeg er ikke i tvivl om, at den kolde mad skyldtes de lange køer, der hurtigt hobede sig op, men folkene bag Copenhagen Games har efterhånden prøvet det så mange gange før, at de burde være rustet til at håndtere opgaven.

Der er dog lyspunkter!

Det skal retfærdigvis siges, at der var mange gode ting ved Copenhagen Games. Den kritiserede struktur i turneringerne gjorde det nemt og overskueligt at få set nogle gode kampe på scenen, indeklimaet var godt tempereret langt hen ad vejen, og der var for en gangs skyld GOTV på alle kampene. Og visuelt var der sparket rigtig godt til den i hallen - sceneområderne var virkelig fede og området med stande var peppet op.

Men mit formål med denne klumme er at rette opmærksomheden mod de ting, der kan og bør gøres bedre, hvis man vil nærme sig det niveau som for eksempel DreamHack i Sverige ligger på.

Sikkerheden skal være i orden, man må tage et valg om at gøre det ene eller det andet, og så kan man ikke spise selv gamere af med kold og mangelfuld mad. Vigtigst af alt er dog forsinkelserne, som skal elimineres. Det er afgørende for, om folk derhjemme gider følge med i turneringen, så der skal være styr på teknikken til næste år.